lørdag den 20. august 2016

HAVEVANDRING I AUGUST 2016


Fra havens bageste del er Annabell Hortensiaerne næsten skjult af Rhododendron og bregner


Jeg plejer at klippe Annabell planterne ned til næsten basis hvert år. Alligevel sætter de overdådigt store blomsterhoveder.



Rosenporten fører til absolut den praktiske del af haven. Her er der en lille kratskov, vores kompostplads bag ved brændeskuret og stien, hvor jeg lægger græsafklip og andet grønt som hækafklip.

Det har bare været så vådt hele sommeren at græsset næsten ikke kunne blive tørt, så hver gang det var tørt og parat til plæneklipperen, kom der en ny byge. Ofte har vi klippet græsset i etaper.

Anisisop blomstrer helt vildt og er et sandt eldorado for bierne.


Her midt i august får græsplænen nogle grimme gule pletter. Enten er det mangel på gødning, fordi al gødningen er vasket ud - eller også er det bare alt for vådt. Jeg må i gang med at give gødning og vertikalskære, for græsset er virkelig tæt.


De første æbler er ved at falde ned allerede. Det giver ekstra "samle op" motion.


Overalt hvor det ikke skæmmer for meget, lægger jeg græsafklip. Så kan jeg spare lugningen og får gødet samtidig.


Også her kan man ane de gule pletter, som jeg må se at få gjort noget ved.


BLÅ HORTENSIA - FOR MEGET AF DET GODE


Jeg har mange hobbies - en af dem er at fotografere billeder til postkort, hvor jeg som her leger med redigeringsmuligheder - her er det originale foto omsat til "oliemaleri".


I 2007 fik vi sat vores mange rækker knækfliser om. De var blevet lidt skæve efter etableringen i 1973. Samtidig fik haven også en ordentlig omgang. I Brugsen stod de til at kassere en hel palle med blå hortensiaer, som de havde forsømt at vande. Dem fik jeg lov til at tage med hjem ganske gratis.Ud af de 32 planter fik jeg 23 i god vækst og de blev plantet i forhaven bag en række lavendel.


Allerede 2 år efter var planterne groet godt til, så de holdt flyttedag. En del blev foræret væk til min søster.
 

Jeg har aldrig brudt mig om den stærke blå/røde kontrast til Nina Poulsen roserne og har håbet på at Hortensiaerne ville skifte farve til det lidt mere rosa. Det ser også ud til at ske ganske langsomt.


I år har de blomstret så eventyrligt at det var grimt at se på, når man ikke kunne få øje på en smule af bladene. Derfor har jeg tyndet meget kraftigt ud ved at skære mange af blomsterne af.


Det var 3 store kurve fulde af blomster, som havnede på komposten, da nogle af dem havde pyntet  andre steder. Det er for tidligt til at tørre blomsterne. Det er de for saftige til og det må vente et par måneder. 


Der er stadigvæk mange blomsterhoveder, men nu kan man da se noget grønt ind imellem hovederne.


To af planterne satte jeg tæt ind til husmuren på samme side af huset. De fik en forrygende flot rosa/pink farve. Jeg kan håbe at de blå også med tiden skifter kulør til mere rødt, når de har opbrugt det stof i jorden, som farver dem blå. Mange køber sig til blå farvemiddel.



Det ser ud som om blomsterne langsomt - år efter år - skifter farve.


Jeg satte nogle blomsterhoveder til tørring, men det er for tidligt, fordi blomsterne ikke er "modne".

fredag den 19. august 2016

BESKÆRING OG FORMGIVNING AF BUSKE OG TRÆER


     
Min opstammede kristtjørn bliver beskåret kraftigt een gang om året - udover at jeg en gang imellem klipper "strittere" væk. I år var der ikke ansat særligt mange bær, så jeg kunne nænne at klippe et godt stykke ind. Jeg ved ikke om alle har det sådan, men jeg har det sådan at jeg næsten kan se/føle, hvor jeg skal skære. Med øjnene kan jeg danne et omrids af hvordan jeg vil have beskæringen. Hvis man ikke kan se det umiddelbart, er det en stor hjælp at tage et foto af det der skal beskæres og indtegne omridset. Se den røde streg på billedet. Det mest trælse er at samle de stikkende blade op efter klipningen. Tidligere har jeg beskåret hver enkelt gren med min rosensaks. Det gør jeg ikke mere. Nu kommer buksbomsaksen i anvendelse. Den er en lidt mindre hæksaks.



Jeg har selv fremelsket den opstammede kristtjørn med de 2 kugler. Forneden er bladene klippet til en firkantet kasse. Træet vokser 20 cm om året, så nu er jeg nødt til at stå på en stige for at klippe øverste kugle. Bagved til højre ses min Gingko Biloba, som er blevet enormt stort og hvis jeg ikke havde klippet og savet i det, ville det ikke længere kunne være på den plads. 



Sådan startede den opstammede kristtjørn som nu har "3 etager".



Gingko Biloba træet for 5 år siden. Bemærk den tykke stamme. Hvis træet kunne vokse normalt, blev det vist et meget højt træ. Wikipedia nævner Højde x bredde og årlig tilvækst: 30 x 10 m (20 x 10 cm/år). Vores træ  er købt i 1966, så det ville have været  alt for højt. Nu holder jeg det i ave ved at klippe det kugleformet.



Jeg har 5 Prunus Otto Leutken, laurbærkirsebær, som bliver klippet i form, når de bliver for store. Det er svært af afpasse det rigtige tidspunkt, for mine buske blomstrer i foråret og i sensommeren.  Men klippes skal de. Her er jeg også gået over til at klippe med hæksaksen, hvor jeg før brugte rosensaksen. En prøveklipning viste at planten ikke laver brune bladrande når den bliver klippet med hæksaks.


For mange år siden lavede jeg opstammede ligustertræer, det er nok 12-14 år siden og de har vist sig at være rigtig gode til formklippede buske og små træer.


Jeg var så heldig at jeg fik dem placeret sådan at de fint kunne bruges til juledekoration, fordi de stod i en næsten lige række, hvilket slet ikke var tilsigtet. 


Belysningen er små juletræskæder med batteri - pr. stk. ca. 25 kr + 4 batterier. Læg også mærke til mit juletræ på terassebordet. Det er lavet af sammenlimede fyrretræskogler, så du kan godt begynde at samle kogler i forskellig størrelse op nu, hvis du vil lave sådan et juletræ. Opskrift kommer senere i min anden blog - her på siden bringer jeg så en henvisning. 


Jeg venter lige et par uger med at klippe mine "Beatles taks", så er de rigtig flotte ved juletid.


Det tager en times tid for hver busk når hovederne skal barberes, men det ser sjovt ud, når der ellers ikke er blomster i haven.

MINE KLEMATIS - MEST MONTANA RUBENS


Klematis Montana Rubens også kaldet skovranke er nok den mest taknemmelige og rigtblomstrende klematis man kan plante i sin have. I løbet af ganske få år kan den dække et stort areal.


Jeg ville gerne have nogle klematis, som jeg kunne sætte i vaser inden sommerblomsterne kom frem. Derfor plantede jeg for 3 år siden i 2014 en Montana Rubens op ad brændeskurets væg. Jeg bruger altid grene fra den store troldhassel som støttegrene til 


Allerede i 2016 var den blevet stor og dækkede en god del af bræddevæggen. Den havde også lyst til at kravle ind i skuret.


De meget enkle sart rosa blomster med limefarvede støvdragere er slet ikke til at stå for.


Den gror så vildt, at jeg må beskære den lidt efter blomstringen.



Klematis viticella "Julia Correvon" lyser godt op med sine mørk pink blomster.  Blomsterne kan have både 4 og 6 kronblade. Den blomstrer næsten hele sommeren. man kan endda nå at klippe den ned efter den første store blomstring og så vil den blomstre igen 5-6 uger senere.



Desværre har jeg glemt navnet på denne storblomstrende Klematis som kan få blomster helt op til 20 cm i diameter. Et par år glemte den at blomstre, men i selskab med efeu og fodpose af Hosta blomstrer den igen.

        


Clematis Hagley Hybrid er den senest tilkomne. Den er plantet forskellige steder i haven.



torsdag den 18. august 2016

FILIPPA ÆBLETRÆET STORT OG SKRANTENDE


Filippa æbletræet er nok 50 år gammelt - og selvom det er ramt af både kræftknuder, visnesyge og gul monilla, giver det stadigvæk fine æbler - nok til vores forbrug.



Desværre er træet så stort at vi ikke kan plukke æblerne, men må vente på at de falder ned. Heldigvis falder de fleste ned på den bløde græsplæne. Dem bruger jeg i husholdningen, mens de bedste af de nedfaldne gemmes til vinterføde til solsortene. Det går fint at gemme dem lagvis i kasser udenfor i skuret. Nogle år er æblerne bare flot gul-grønne, andre år har de røde kinder.


Træets stamme er så tyk,  at jeg lige kan nå omkring den med begge arme. Det er også stærkt nok til den gynge vi altid har haft hængende i en tyk gren.



I år var blomstringen overstået i løbet af en uge, det var simpelthen for koldt, så man også kunne være i tvivl om der var insekter nok ude for at bestøve blomsterne.






Vi havde sne for knap en måned siden, Sne havde vi jo lige så nu var det bare æbleblomsternes kronblade som langsomt dalede ned og lignede sne.



Vi er kun lige i slutningen af juli - og allerede nu er de dårlige
æbler med orm og monilla angreb på vej ned.