lørdag den 11. januar 2020

GODT NYTÅR 2020




 Julens dejlige buketter fra børn og børnebørn holder ekstra længe når nætterne er så milde at blomsterne kan stå på terassebordet om natten. En sand rekreation for de afskårne blomster, som på denne måde kan holde sig fine i næsten 14 dage.







Ellers er alting lidt mere grønt i denne milde vinter. Hortensiablomsterne er ved at være mumificerede og de nye knopper er på vej. Et par nætter og dage med nattefrost vil dog gøre det af med dem.


Æbletræet, som blev skamferet sidste år har stadig nogle blade siddende - træet nægter vist at give op.
Der er mange vanris, men det får dog en krone igen - mon der kommer æbler? 


Det frodige bålbed med de store blågrønne  Hostaer er en slatten og fugtig omgang om vinteren. Hostaerne trænger til at blive halverede, og dermed venter der et sejt arbejde når foråret kommer.