Filippa æbletræet er nok 50 år gammelt - og selvom det er ramt af både kræftknuder, visnesyge og gul monilla, giver det stadigvæk fine æbler - nok til vores forbrug.
Desværre er træet så stort at vi ikke kan plukke æblerne, men må vente på at de falder ned. Heldigvis falder de fleste ned på den bløde græsplæne. Dem bruger jeg i husholdningen, mens de bedste af de nedfaldne gemmes til vinterføde til solsortene. Det går fint at gemme dem lagvis i kasser udenfor i skuret. Nogle år er æblerne bare flot gul-grønne, andre år har de røde kinder.
Træets stamme er så tyk, at jeg lige kan nå omkring den med begge arme. Det er også stærkt nok til den gynge vi altid har haft hængende i en tyk gren.
I år var blomstringen overstået i løbet af en uge, det var simpelthen for koldt, så man også kunne være i tvivl om der var insekter nok ude for at bestøve blomsterne.
Vi havde sne for knap en måned siden, Sne havde vi jo lige så nu var det bare æbleblomsternes kronblade som langsomt dalede ned og lignede sne.
Vi er kun lige i slutningen af juli - og allerede nu er de dårlige
æbler med orm og monilla angreb på vej ned.
