fredag den 27. september 2019

SEPTEMBERHAVEN- RUNDT OMKRING


September og efterår - tid til afrigning af sommerhaven. Der er rigtig mange ting der er dejlige at  få ordnet mens vejret endnu er til lange sammenhængende udendørstimer i haven - uden polarudstyr med hue og vanter. 



Græsplænen var krævende i foråret, men har vist sig fra sin allerbedste side sommeren igennem. Der er overhovedet ikke spor af mos - måske også takket været den store fældede nobilisgran og den voldsomme beskæring af Filippa æbletræet. Beskæringen var brutal, men træet er en fighter og ser pæn ud allerede i første sæson. Selvfølgelig uden frugter, men dem kan jeg nu godt undvære. Der var så mange æbler de sidste år at vi ikke vidste, hvordan vi skulle komme af med dem. 









Vi har aldrig haft så tæt og grøn en græsplæne som i år. Efter vertikalskæring, og rivning fik plænen en omgang topdressing, blandet plantejord, kompost og sand ( 1 m3 sand!). Efter et par uger strøede jeg perlekalk og derefter organisk gødning. Tidligere har jeg brugt kunstgødning, så det var lidt af en overraskelse at de små uskyldige perler svulmede op til ildelugtende små pølser, som først forsvandt efter nogle dages regn. Jeg kan næsten være bekymret for om græsset er for tæt og under ugunstige betingelser er i fare for at få sneskimmel. 



Kanten med turfline plastikstrimlen har holdt sig fin, mens jeg langs mange andre kanter slet ikke nåede at få kantstukket plænen. Måske skal jeg helt lade være med det, selvom det ikke er så pænt. Det er dog helt sikkert at det er det eneste sted jeg har lagt en plastikstrimmel langs græskanten.

De tre Favorita tomatplanter har forsynet os med dejlige velsmagende tomater i snart 3 måneder. Nu har vi udsigt til de sidste tomater inde fra mandens værksted.Måske når de at blive modne. 


Vi havde genbrugt nogle gamle stolper til havelågen og de var rådnet op, så der måtte nye stolper til. 
Havelågen skulle smides ud efter en messe for mange år siden - og det syntes jeg var synd og tog den med hjem. Nu pynter den som gennemgang i ribeshækken.


Vores jord egner sig rigtig godt til Hortensiaer, så udover de mange der allerede gror der, har jeg plantet 10 stk. Paniculata i østbedet mod naboen. Fantastisk at den kan få stive grene med så store blomster i løbet af en sommer. Den bliver klippet helt ned hvert forår.


Sct. Hansurt udfolder først sine farver her i september, så den burde hedde Septemberurt i stedet for. På solskinsdage er den et eldorado for bier og andre insekter.


Sommerfuglekløveren  (Oxalis)var oprindelig bunddække til en Lathyrus søjle, men efter at Lathyrussen er afblomstret og fjernet, har kløveren bredt sig ud over alle kanter og bladene er fantastisk store. Jeg har nu så mange Oxalis at nogle af dem får lov til at visne ned og blive i krukkerne vinteren over. Andre knolde tager jeg op og gemmer frostfrit.


Anisisop blomstrer for fuld kraft på snart 3. måned.


De megastore og megablå Hortensiaer langs fortovskanten  har skiftet farve og jeg har plukket mange blomsterhoveder til tørring.


Cotoneasterne står med mange bær. Fuglene lader dem være i fred lidt endnu.


Hypericum - blomstrer for 2. gang - og jeg er stadigvæk i vildrede om de skal klippes ned om foråret eller ej. Modsat tidligere år blev de ikke klippet ned i foråret.


Alle bede har et godt lag kværnet materiale fra nedklippede buske og træer. Laget er efterhånden så tykt at ukrudt har svært ved at bryde igennem.


Kristtjørnen har utroligt mange bær og jeg håber at de får lov til at sidde i fred rigtig længe endnu. Solsortene kan rydde busken på et par dage længere hen under jul, hvor jeg gerne vil redde nogle grene til juledekorationer.




Mit store hjertetræ volder lidt bekymring. Først led de spæde blade under den stærke blæst, så kom varmen og igen blæst. Den har tabt mange blade, som simpelthen er tørret væk, til trods for at jeg har vandet træet mens det var varmt. Normalt plejer det at have flotte gule blade på denne årstid. Nu sidder der vindtørre blade med brune rande tilbage på de fleste grene.


Kirsebærlaurbær busken blev ikke klippet ned i foråret og står med blomster nu. Bænken var et decideret fejlkøb og er kun til et kort hvil under havearbejdet. Ryglænet manger smig og sædet er for smalt. Det eneste gode jeg kan sige om den er at den pynter.


Vedbendtræet er en rigtig insektmagnet lige nu. Senere kommer der flotte sorte bær som er fine i dekorationer.


Den røde klatrerose har blomstret helt overdådigt i år. Den vokser alt for hurtigt med meterlange ranker som søger op under taget. Jeg har klippet den hårdt tilbage for et par dage siden. De ældste store grene er beskåret nede ved jorden, hvor nye kraftige grene var på vej op. Jeg har lært at jeg skal binde grenene vandret for at få mange blomster. Det var en god lære.



Årets ene projekt gik ud på at nedskære og tynde ud på husets østside mod naboen. Her er der ingen hæk eller hegn, men selvsåede buske og træer. Det er ok, men når de bliver 3-4 meter høje, må der tyndes ud og klippes ned. Der er føjet til 40 cm græs til græsgangens venstre side. Sået for et par uger siden - så jeg håber at det lykkes. Samtig satte vi nogle 20x40 fliser på højkant langs bedets ene side. Nu morer solsortene sig med at smide rundt med bunddækningen af kværnede grene og blade.


Efter kloakrotternes udryddelse, brøndenes reparation og en rottespærre i tilslutningen til det kommunale system er vi nødt til at holde dækslet tilgængeligt. Her må jeg finde en pæn løsning, men mon ikke Efeu planterne selv klarer at sløre dækslets tilstedeværelse?


onsdag den 18. september 2019

UBUDNE GÆSTER - ROTTER



På vej over til hasselbuskene for at plukke nødder,  sank jorden pludselig ned under min ene fod og tæt ved var der et mystisk hul. Min første tanke var rotter, så jeg stoppede noget græsafklip ned i hullet - og indberettede til kommunen. Jeg vidste at der var en samlebrønd i nærheden, som der i løbet af årene var vokset græs henover. Vi gravede os ned til brønddækslet og det viste sig at der var godt fyldt op med jord i brønden. Altså bud efter kloakmester og slamsuger for at suge jorden ud. Rotterne havde gravet sig ud gennem brøndens bund hele 3 steder. Brønden blev repareret.




Vi fik efterset de andre 2 brønde. Den ene var let tilgængelig, selvom jeg havde cemtenteret sten i hjørnerne, heldigvis havde jeg været forudseende og havde lavet en kant af pap ind mod brønddækslet, så betonen ikke hang fast i dækslet. 


Det var lidt værre med den 3. brønd, som var godt beplantet og måtte befries for lavendler og efeu.
Jeg havde allerede tidligere på året tænkt at det var synd at krukken forsvandt helt i alt det grønne.
Denne brønd var over 2 m dyb og med tilslutning til kommunens spildevandsledning. Her fik vi indsat en rottespærre. Vi gider ikke kloakrotter mere, for det viste sig at forsikringen selvfølgelig ikke betaler, selvom vi har forsikret skjulte rør og stikledninger...... bare ikke cementrør! 


Nu må vi så have "smukkeseret" omkring brønddækslet, så det er let tilgængeligt for inspektion af rottespærren, som skal tilses en gang om året. 


I forvejen var jeg  ved at ændre gangen bag huset ved at gøre græsarealet bredere og ændre på kanten ind mod huset. Det bliver spændende om jeg kan få det til at passe med de forhånden værende sten. Mit nysåede græs langs kanten var lige spiret, så nu er det om igen - hvis det ellers ikke er for sent i år. Der loves rimfrost i morgen - den 19. september - allerede?

onsdag den 11. september 2019

REGN I STRIDE STRØMME - HAVETUR


Efterhånden har vi fået rigeligt med regn i september måned. Omkring 70 mm indtil i dag. Et kig ud af vinduet betød "rengøringsdag indendøre". En kort pause i regnvejret blev brugt til den daglige rundtur, dog uden haveredskab i hånden. 



Det totalt skamferede æbletræ har bevist sin levedygtighed, og selvom det er vanris, er der måske chance for et par æbler næste år - stadigvæk ikke i plukkehøjde. 




 Græsset som blev sået der, hvor ligusterhækken havde stået, er på 14 dage blevet næsten klippeklar. Værre ser det ud med græsset langs siden af plænen. Jeg er bange for at det rådner i stedet for at spire og må sås om til foråret. Det er for koldt nu - tror jeg.


Den store kugleklippede buksbom bliver ikke klippet mere før jeg ved juletid skal bruge den til dekorationer - udendørs, for buksbom stinker som kattetis.


For et par år siden var der alt for billige små stedsegrønne til salg og jeg kunne ikke nære mig for at købe en bakke med 6 stk. De kunne altid bruges til julepynt - og blev så efter jul plantet ud igen.



Det er ikke ret mange blå farver jeg kan li`, men cornellens azurblå bær har den allersmukkeste farve. Det er vist ret sent på året, at den har fået bær i år. 



Takket være mine remonterende jordbær er der endnu både bær og blomster til at pynte lagkagen. Men der måtte købes nogle friske også. Normalt er der jordbær lige til frosten sætter ind.



torsdag den 5. september 2019

SCT. HANSURT - EN TAKNEMMELIG PLANTE



For 2 år siden var der en venlig havemand, der gerne ville give mig nogle Sct. Hansurt af hans overflod. Han var endda så rar at jeg fik dem leveret i sorte plastikspande, som jeg forinden havde boret huller i. 



Spandene blev sat i mine store krukker, hvor der ellers har stået krævende sommerblomster. I takt med at jeg reducerer antallet af krukker og i det hele taget sommerblomster, som kræver megen omsorg, vanding, knibning, fjernelse af visne blomster, er Sct. Hansurt rigtig fine.


Sidste år blev de så flotte og store at jeg måtte binde dem op til pinde. I år købte jeg nogle kegleformede espalier, som kom ned i spandene samtidig med at de visne stilke blev klippet ned og de små rosenlignende skud dukkede op. Espalieret har en ring forneden, som holder sammen på blomsterstilkene



Midt i oktober måned er blomsterne i deres fulde farvepragt som holder sig langt hen på vinteren.


 Bladene falder af med den første frostnat. Til gengæld er blomsterskærmene rigtig smukke med rim og sne.