onsdag den 8. august 2012

Lathyrus - en uforglemmelig duft

Ingen sommer uden de velduftende Lathyrus. Jeg havde sået dem i en
altankasse og måtte siden finde på råd da de skulle plantes ud. Til trods
for at vores have er stor, var det svært at finde en egnet plads til dem


En flok planter blev sat imellem nogle hasselkæppe, hvor jeg
viklede snore omkring - hele vejen op langs stativet

Jeg havde købt et enkelt stativ i 1,20 cm højde for at sætte det i en krukke
med Lathyrus. Desværre vokser de langt højere end stativet og jeg må
klippe dem ned efterhånden - men det lader til at være godt alligevel

Der blev mange flere planter end jeg havde regnet med
så de sidste blev stående i altankassen og sat ved vores
redskabsskur. På væggen clipsede jeg trådnettet fra mit
hedengangne platicdrivhus. Godt man har et gemmegen:-)


Selvfølgelig måtte jeg også fotografere en opstilling med Lathyrus til
min postkortsamling

Blomster og planter rundt omkring i min have

Hortensiaer er taknemmelige planter, bare de får masser af vand og
gødning. Jeg køber aldrig speciel gødning, men opløser ca. 5 kg af
plænegødningen i den mængde vand, det kan trække og bruger af
denne flydende blanding sommeren igennem








Når dagene er til indearbejde rykker haven næsten ind i stuen







Jeg havde ikke fået øje på solsorteungen, hvis ikke den havde lagt
nogle hvide klatter omkring sig. ´Men moderen skældte ud, da jeg tog
billedet






Så skal roserne klippes ned - ny blomstring

Roserne er ved at være afblomstrede i første omgang, men Nina Weibull
er remonterende, så næste hold er klar til blomstring om 2-3 uger

Nina Weibull har været meget rigtblomstrende i år. Roserne får 5 kg
Animix i april måned og det klarer de sig på sommeren igennem

Jeg vil gerne klippe roserne ned inden hele gaden er fuld af nedfaldne
rosenblade

Det blev til 2 trillebørfulde rosenblomster

Lige nu har de blå hortensiaer overtaget farveføringen langs fortovet.
Det næste hold der skal klippes ned er Spiræa Antony Waterii. Med lidt
held vil  de også komme til at blomstre igen om ca. 4 uger

Regn-solskin og det samme igen - Planterne trives

Solen titter igennem en sort, sort sky med masser af vand

Vejrhanen ved snart heller ikke om den gider mere vand



Det øser ned i spandevis

torsdag den 2. august 2012

Rose "Magnolia Cordata" - 2. år i krukke



"Magnolia Cordata" blomstrer utroligt flot. Rosen blev købt sidste år og
i efteråret sat ned i ly langs hækken. Her i foråret kom den atter i krukke og
jeg satte straks nogle bambuspinde omkring den. I mine gemmer havde jeg
nogle lukkede bambusringe, som jeg "låste" pindene sammen med. En skam
at jeg ikke kan huske, hvor jeg har købt ringene, for det har vist sig at være
en meget god ide og da ringene er løse, kan man blive ved med at ændre
deres placering mens rosen vokser. Jeg tror aldrig at jeg har haft en rose
med så mange blomster på een gang.





Blomsterne ældes med ynde og bliver smukt limefarvede. De holder sig
i 6 uger eller mere.

Forhavens "etager" lige nu



Nina Weibull roser, The Pink Fairy, og Heuchera

Forhaven har en stensætning i 2 etager og det er bekvemt at luge her

Indenfor lavendelhækken gror der Hypericon og Pericon. Her er så tæt at
det største arbejde er nedklipningen om foråret. Når vi når juli måned er der
ikke mere ukrudt at komme efter her

Der er plantet i større grupper her og de pinkfarvede spiræa Antony Waterii
er klippet i forskellige højder. Efter afblomstringen klipper jeg dem ned til 50
cm og jeg har ofte set dem blomstre 2. gang


De blå hortensia er meget eftertragtede - desværre ikke hos mig. Kontrasten
til de røde roser er alt for stor. Jeg vil prøve at gøre jorden mere basisk med
lidt kalk. De må gerne blive mere "lavendelfarvede"