fredag den 19. august 2016

MINE KLEMATIS - MEST MONTANA RUBENS


Klematis Montana Rubens også kaldet skovranke er nok den mest taknemmelige og rigtblomstrende klematis man kan plante i sin have. I løbet af ganske få år kan den dække et stort areal.


Jeg ville gerne have nogle klematis, som jeg kunne sætte i vaser inden sommerblomsterne kom frem. Derfor plantede jeg for 3 år siden i 2014 en Montana Rubens op ad brændeskurets væg. Jeg bruger altid grene fra den store troldhassel som støttegrene til 


Allerede i 2016 var den blevet stor og dækkede en god del af bræddevæggen. Den havde også lyst til at kravle ind i skuret.


De meget enkle sart rosa blomster med limefarvede støvdragere er slet ikke til at stå for.


Den gror så vildt, at jeg må beskære den lidt efter blomstringen.



Klematis viticella "Julia Correvon" lyser godt op med sine mørk pink blomster.  Blomsterne kan have både 4 og 6 kronblade. Den blomstrer næsten hele sommeren. man kan endda nå at klippe den ned efter den første store blomstring og så vil den blomstre igen 5-6 uger senere.



Desværre har jeg glemt navnet på denne storblomstrende Klematis som kan få blomster helt op til 20 cm i diameter. Et par år glemte den at blomstre, men i selskab med efeu og fodpose af Hosta blomstrer den igen.

        


Clematis Hagley Hybrid er den senest tilkomne. Den er plantet forskellige steder i haven.