Min mand mener, at jeg har det bedst med et klippeværktøj i hånden. Sådan er det nu ikke, men jeg kan li` at der mellem alt det virvar af grønt og blomster er nogle buske og træer, som adskiller sig med en lidt strammere form. Jeg bruger både hæksaks, rosensaks og min nyerhvervelse: En batteridreven miniklipper., hvor klipperen kan skiftes ud med et sakselignende redskab. Lidt nemmere og mere skånsomt for hænderne. Mine hænder har det med at krible og sove når jeg har brugt håndværktøjet meget længe.
Jeg startede med at klippe alle spiræa ned, formklippede de opsrtammede ligustertræer og forsynede dem med en støttepind. Kronen var blevet stor til de/den spinkle stamme.
Laurbærkirsebær blomstrer forår og efterår og bliver klippet straks efter afblomstringen. Jeg tager en god bid helt ned til gammelt træ. Planten kan blive op til 5 meter høj, hvis den får lov. Tidligere klippede jeg hver gren møjsommeligt med rosensaksen. De sidste år har jeg klippet med hæksaksen og planten klarer det fint uden brune rande på bladene. De blomsterstande der ikke bliver klippet af, giver giftige sorte bær, som spirer villigt. 3 - 4 af mine planter er selvsåede.
Den brogetbladede Kristtjørn må også af med parykken en gang om året. Det er rarest mens tilvæksten endnu er blød og ikke stikker.
For nogle år siden ville jeg fælde de gamle takstræer men de endte med at få nye frisurer, og skal til frisør forår og ved juletid.
Spiræaerne bliver klippet ned hvert forår sammen med Hypericon og lavendlerne. Jeg snød for det i år. Lavendlerne og Hypericon står fine uden beskæring, men Spiræaerne måtte beskæres kraftig her og nu. Det hele var endt i eet sammensurium af tynde kviste, så ned med dem, selvom det var lidt sent og der blev bart.
Der gik dog ikke mere end 14 dage før der var fuld fart på buskene igen.
