mandag den 12. november 2018

OPFRISKING AF HAVEPYNT


Mine 3 koalabjørne som vogter terassen med eftertænksomme miner trængte til et bad og at blive shinet lidt op inden vinteren


Hos Sadolin kan man få farveprøver på nogle af Nordsjøs farver, så de lidt mindre portioner var fine til mit brug. Jeg købte en lys og en mørk teracotta og en grøn


En pensel var overflødig, så en almindelig skuresvamp var fin til at male med. Først brugte jeg den lyse teracotta over det hele


Så duppede jeg de to andre farver oveni og miksede dem så der blev mørke og lyse områder.


Bjørnene er ser tilfredse ud  efter  behandlingen



søndag den 4. november 2018

GINGKO BILOBA BLADE TIL MINE LYGTER

 Gingko Biloba træet har de skønneste blade og har inspireret mig til mine fortryllende lygter.


Gingko Biloba træet eller tempeltræet er et af jordens ældste træer, og selvom bladene ligner løvtræers blade, er det et nåletræ. Mange grafikere er faldet for bladenes unikke form og de er gengivet på mange brugsgenstande.

Træet var lille da vi i 1973 flyttede det med fra Skanderborg, og hvis jeg ikke havde beskåret det hvert år, ville det have været 10-12 meter højt. Træet springer ud ved pinsetid og er det sidste træ der springer ud. Til gengæld beholder den bladene langt ind i november måned i  den skønneste gule farve, indtil en mere alvorlig frostnat med eet får alle blade til at falde. 


Tidligere har jeg trukket de flotte blade på en snor til en krans, men  nu skulle de bruges til noget helt andet


Bladene skulle pynte på et par glasvaser med lys.


Bladene blev lagt til tørre mellem bladene i en telefonbog med noget tungt over.


De tørrede blade er meget skrøbelige og blev lagt i blød i vand med en teskefuld bagepulver indtil de var læderagtige





De bløde og føjelige klistres bladene på vasen med vævlim fra tapetopsætning. Der skal smøres et godt lag på. Når limen er tør ses den ikke


Bladene fordeles pænt og overlappende. Stop lidt før øverste kant


Til sidst lakeres et par gange med vandopløselig gulvlak . Med et par fyrfadslyds kommer bladene rigtig til 

onsdag den 30. november 2016

HAVEN SIDST I NOVEMBER



Det blev både jul og nytår inden jeg fik set mig om


Der er endnu nogle buske, som nægter at slippe bladene. Hypericon holder ud endnu. Jeg ved faktiskikke om de under visse omstændigheder kan være stedsegrønne? Cornus Alba Elegantissimas røde grene lyser godt op om vinteren, især, hvis busken jævnligt forynges og gamle grene klippes bort



Når vi trænger til frisk luft, river vi blade af græsplænen, som ser rigtig flot ud, uden spor af mos. Det bliver spændende at se, hvordan den overlever vinteren. Sidste år brugte jeg rigtig meget tid på at få en flot græsplæne. 



Hortensiaernes stærke blå farve er et overstået kapitel. Nu pynter de brune blomsterstande i massevis.


Denne Nobilisgran er selvsået for over 25 år siden. I grunden var den ret upåagtet, indtil den pludselig var voldsom stor. De sidste år har vi hvert år savet en grenkrans af den sidst i november. Så var der rigeligt med gran til at pynte op med mange steder.





Mit metalstativ til roser er der ikke brug for her til vinter, så jeg laver mig et kunstigt juletræ med grangrene stukket ind under stativets tværringe. Træet bliver pyntet med en lyskæde og står ude på fortrappen i en stor krukke. Jeg starter med grenene nedefra og dækker dem efterhånden, som jeg når toppen.


Jeg fodrer fugle til den store guldmedalje. For at undgå Madspild er der i år kommet en "frøopfanger" under foderspiralerne. Det er ret effektivt. Husk at bore huller i skålen (microovn låg) så regnvandet kan løbe af.



Paraplystanderen er forlænget med et rør, så jeg i stedet for mejsekugler kan bruge mine hjemmelavede mejsebolde i foderspiraler.  


Det er første gang i de sidste 20-25 år jeg har ladt bålbedet visne ned. Normalt tager jeg Hostaerne op, sætter dem i spande, bruger bedet til at brænde af på og genplanter Hostaerne. Det bliver spændende at finde ud af at komme af med stikkende rosenafklip til foråret. Gemalen siger at det kan kværnes, så det satser jeg på.



Den nedsavede ligusterhæk mod naboen er nu savet helt i bund - endnu et spændende projekt at se til.


Juletræet er købt og hvis det som sidste år kan stå ude på terassen helt til påske, med en kort julevisit inden døre, er pengene givet godt ud og jeg har knap så dårlig samvittighed over at et smukt træ har måttet lade livet for nogle få timers fornøjelse.



TØRREDE BLOMSTER FRA MIN HAVE



I årets løb køber jeg en del potteplanter, sjældent afskårne blomster, dem kan jeg finde i min egen have. Der er dog et par måneder fra september - og midt i december, hvor jeg bruger mine tørrede blomster indtil julens blomster og juledekorationerne tager over


På et tidspunkt i starten af september er de fleste Hortensiaer ved at være mindre saftspændte og går over til at være læderagtige eller ligefrem tørre. Nogle falmer med ynde, andre bliver brune, slatne og kedelige. Det er med at plukke og tørre på det passende tidspunkt. Udendørs tørring får blomsterne til at falme, så man er nødt til at gøre det indendørs.



Nogle steder foretrækker jeg farver, der matcher omgivelserne, andre gange kan jeg lide kontraster.





Her har jeg snydt lidt og brugt gule silkeroser mellem de tørrede blomster.


Judaspenge gror vildt i min have mange steder. Dem er jeg altid sikker på at have.


Japanske lygter gror på et fortov i nærheden, så dem plukker jeg gerne nogle grene af inden de er trampet ned til ukendelighed. Grenene har "knæ" og vil blive meget krumme og krogede når de tørrer uden at få en støttepind, mens de tørrer. Jeg vikler vokstape (fås hos blomsterhandlere) omkring stængel og en bambuspind. Når det hele er tørt, har man en fin lige blomstergren.


Vi køber vores juletræ sidst i november måned. Så kan jeg bruge de overskydende grene til juledekorationer og træet står fint under den overdækkede terasse.  Jeg nurser træet lidt ved at bruse det med en vandforstøver et par gange om ugen. 



SNE OG FROST I NOVEMBER -


Når den første nattefrost kommer bag på een er det med at få ikke frostsikre skåle og krukker ind i skuret eller at få tømt jorden ud og vendt krukkerne med bunden i vejret. Mit frostsikre fad til fuglenes vand kunne efter et par timers sol frigive en skøn isskive med et indefrosset blad. 



 Ingen tvivl når man vågner til en rimdækket græsplæne.


I november måned plejer Gingko Biloba (Tempeltræ) træet at have stærkt gule blade, som det kaster af sig i løbet af et par dage. I år var bladene for det største antal grønne og sad faste på træet. Denne ene frostnat gjorde dog at jeg kunne ryste bladene af træet i et snuptag.




Hortensia Ayeshaens blade var flotte strunke og grønne dagen før, nu hang de slapt ned som klude.




En enkelt Hortensia gren åbenbarede at den ville have blomstret, hvis vejret havde tilladt det. Der er håb om at Ayeshaén vil blomstre næste år.







Allerede den 9. november faldt den første sne - ret overraskende, men den blev kun liggende i kort tid. På billedet mit rottesikrede fuglefoderhus.