Vilde brombær midt i ligusterhækken er jeg ikke så glad for, men hvor er blomsterne kønne med deres lange grønne blosterblade.
Til den ene naboside har der aldrig været nogen decideret hæk. Vi har haft forskellige buske plantet i bedet mod skellet. Med tiden var det blevet til et uigennemtrængeligt krat. Det har jeg fået ryddet grundigt op i så det ikke bare er en "sammenplantning". Her er der småbladet efeu som bunddække.
Det kan sagtens holdes i ave mod græsplænen med en spade.
I det hele taget er buske og træer efterhånden 40 år gamle og trænger til udtynding eller nedsavning.
Dværgsyrenen var blevet alt for stor og tung til den forholdsvis spinkle stamme. Her gik jeg nærmest
amok med grensaksen. Det er så spændende, hvad det bliver til når vi når samme tid næste år.
Morgenmad ude på terassen og med parasol mod den stærke sol er vist en sjældenhed midt i september måned.
