Viser opslag med etiketten Favorita tomater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Favorita tomater. Vis alle opslag

mandag den 19. august 2019

FAVORIT TOMATER PÅ FRILAND


Den 9. maj gjorde jeg klar til plantning af årets 3 frilandstomater af sorten FAVORITA.
Ligesom sidste år blev de plantet i i blanding af kompost og indholdet af en plantesæk.



Der blev meldt nattefrost eller ekstremt lave grader for årstiden så tomaterne blev pakket ind i plastik et par nætter midt i maj måned. 



Midt i juni måned voksede planterne bravt til med næsten 5 cm hver dag og blev løbende bundet op til stativet. Sideskud blev nappet af. Utroligt, hvor hurtigt det går med at sætte sideskud.


Mange blomstrende grene delte sig i to grene og jeg var lidt i tvivl om jeg skulle klippe den ene gren af - men lod være.




Vi har været selvforsynende med dejlige søde og velsmagende tomater i snart 3 uger og der er mange på vej endnu. 


Jeg har taget en del af bladene af, for der var rigeligt af dem.