onsdag den 25. marts 2009

SPADSERETUR LANGS LILLEBÆLT

En herlig gåtur langs Lillebælts kyst på Fyns' siden
Mon ikke vi allesammen har en yndlings-gåtur? Vores tur går langs Lillebælts kyst fra Kongebrogården, gennem skoven og ned til Middelfart Gammel Havn. Herfra op gennem skoven, forbi Keramikmuseet Grimmershus og ned gennem Skoven igen til udgangspunktet. Jeg tror at vi valgte vinterens smukkeste dag til vores gåtur. Det var koldt, selvom solen skinnede.
Gl. Havn i MiddelfartHer venter masser af arbejde - og det har det gjort i flere år Keramikmuseet Grimmershus
Ænderne flokkedes om de "varme kilder"
Den nye Lillebæltsbro
En kæmpevase foran Grimmershus

SÅ ER DEN VINTER NÆSTEN FORBI

Vinterens beskedne snemængder
Det ville have været dejligt med en ordentlig snedyne, bare een gang i løbet af vinteren, men sådan blev det ikke - i hvert tilfælde ikke indtil videre. Vi har jo tidligere haft sne ved påsketid. Men nu kan jeg godt undvære .

torsdag den 22. januar 2009

Slut med haveåret 2008 - et nyt venter

Vinterstemning på terassen
med udsigt til forår
Januar 2009 November 2008
November 2008
Det er dejligt at købe forårsløg og jeg havde flottet mig med 5 poser af forskellige tulipaner og hyacinther. Det kunne lige nås at få dem i jorden inden frosten.
Gad vide, hvad de tænkte hos Jem (og) Fix :-)
Ugen før havde jeg lagt næsten 150 kr i deres kasse for 5 poser blomsterløg. I dag kunne jeg købe alt for en flad femmer pr. pose. Det blev til denne portion i dag.
Og dagen efter til endnu flere
Nu gik jeg da helt grassat, men jeg havde drømt mig til et gevaldigt blomsterflor i den del af haven, hvor jeg sidste år fjernede hækken og plantede buske og hortensiaer. Så nu købte jeg bare hele resten.
Med så mange forskellige farver må der lidt planlægning til - og efter at jeg havde lavet mig en skitse over hvordan jeg ville fordele farverne harmonisk, måtte jeg i gang med spaden og se at få gravet de mange huller. Jeg kan li' mange blomster på eet sted, så nogle steder kom der hele 30 løg i eet hul. Færdigt arbejde, men for hunne, hvor var jeg træt til sidst ..... og kold. Fortrød næsten at jeg havde forkøbt mig sådan. :-)
Haven er ikke gemalens afdeling - bortset fra græsslåningen og den var overstået for 2008. Til gengæld var det dejligt at komme ind til en stue med ild i pejsen og det er så til gengæld hans afdeling.

tirsdag den 25. november 2008

Terasseglæder

Campanula - Klokkeblomst - selvsået
Liatris - Lampepudser og Hortensia
Terassens store bede er blevet tætte i sommer

Lavendelhøst

Lavendler i massevis
Så var det tid til at høste lavendelblomsterne. Der var masser at tage af og jeg håbede så småt på at de kunne blomstre een gang til. 6 uger efter nedklipningen var det dog kun enkelte stilke med blomst. Til gengæld vil jeg undlade nedklipningen til foråret.
Jeg har læst at Dronning Ingrid bad sin gartner på Gråsten slot om først at klippe lavendlerne ned ca. 6-7 uger før Dronningens sommerophold på slottet. Så kunne de blomstre smukt mens hun var på slottet.
Blomsterhovederne rippes af lavendlerne for bagefter at tørre og senere at komme i små lavendelposer, som skal holde møllene væk. Desuden dufter de dejligt "gammeldags" i skuffer og skabe.

søndag den 23. november 2008

The Pink Fairy

The Pink Fairy - en enkelt rosenbusk
Rosen med de mange hundrede blomster, selvrensende og remonterende. Der er ingen anden rose, som er så taknemmelig. Man kan selv bestemme om den skal beskæres eller vokse "vildt".
Her omkring mine havetrapper beskærer jeg den. I år endog meget kraftigt. Rosen har kvitteret med massevis af blomster sommeren igennem. Når vinteren lader vente på sig, har jeg haft roser helt til jul. Rosen findes i flere farver. Denne pinkfarvede er dog min favorit, fordi den lidt svagere rosafarvede kan se lidt for "sødsuppeagtig" ud. Den mørkere røde har jeg ikke stiftet bekendtskab med endnu.

lørdag den 22. november 2008

Ups - det er 4 måneder siden sidst

4 måneder blev væk som ingenting
Selvom jeg ikke har blogget siden midt i juli, er der blevet arbejdet flittigt i haven og det her været en meget blomstrende sommer, selvom vejret til tider ikke artede sig særlig samarbejdsvilligt. Jeg gik i stå med at blogge da jeg skiftede pc - og havde mine billeder liggende på forskellige medier. Nu har jeg endelig fået "smeltet" billederne sammen igen og samtidig har jeg lavet en køreplan for hvordan jeg fremover vil registrere mine billeder. Der bliver jo unægtelig mange billeder med et digitalt kamera. Kunsten er at kassere billeder med hård hånd. Jeg er måske ved at lære det nu. :-)
Rose Lady Chatterley og Cinerarie - en stor kontrast Rosa Nicotiana og blå Heliotrop klæder hinanden
Det store bed i forhaven er næsten vokset sammen
Spiræa Anthony Watherii
Spiræa sammen med gul Potentil. Begge sorter bliver klippet helt ned hvert forår
The Pink Fairy blomstrer fantastisk efter hård beskæring i foråret
Nina Weibull - en Poulsen rose
Og så er der mine dejlige lavendler

mandag den 21. juli 2008

Hortensia Annabell

Hortensia Annabell kan jeg ikke få nok af
Sidste gang jeg skrev om Annabell var de knapt nok fuldt udviklede, men efter et par dage med regn er de ved at være rigtig flotte. Planten kan lide halvskygge og det får de under de store seljerøn og birketræer bagest i haven. I næste uge må jeg i gang med stiklingeformeringen for at de kan få et godt rodnet inden vinteren.

søndag den 20. juli 2008

Mit runde sommerbed midt i plænen

Det runde sommerbed, som ellers er bålsted . Om sommeren sætter vi børnebørnenes trampolin over bedet og om vinteren og foråret bruger vi det til at brænde haveaffald. Derfor er der plantet sommerblomster som skal fornyes hvert år. Hostaen graver jeg op og sætter i spande. Vi prøvede at undvære bålstedet, men det gik ikke uden. Allerhelst havde jeg plantet roser og lavendler. Men nu prøver jeg lidt nyt hvert år. Nye blomster i år er de spanske marguritter, som jeg fik billigt. Jeg nipper de afblomstrede hoveder af og blomsten takker med mange nye skud og blomster. Det er ikke sidste gang jeg har købt spanske marguritter - som forresten hedder "Bornholmere" i Tyskland. :-)
De hjemmeavlede Tagetes Vanilla er knebet kraftigt så de ikke bliver for høje og kommer i karambolage med trampolinen når den er sat op.

De små krybende planter er biblomme eller strandkarse, som overhovedet ikke dufter af karse, men har en bedøvende honningagtig duft.