Kantstikning - septemberhave

Blåkvast Ageratum Blue Mink - uovertruffen dejlig i lang tid

Caryopteris clandonensis Worcester Gold. Blåskæg

En dejlig busk, som skal stå lidt lunt. Jeg havde fået fortalt at den havde svært ved at klare sig i det danske klima. Men nu er den efter 3 år blevet så stor at jeg er nødt til at plante den om. Den blomstrer fra midt i september og i ca. 4 uger. Ellers er den bare køn at kigge på.

Det er mange meter kant der skal stikkes af før jeg er færdig men det er først henne om hjørnet.

Min "knæleskammel", som er hjemmegjort, fordi butikken havde udsolgt, er en god hjælp til en ældre gartnerkvinde, for der skal mange knæbøjninger til dette arbejde.

Morgendagens arbejde er forberedt. Når jeg husker at nippe de visne tageteshoveder af, vil de blomstre helt frem til frosten. Plantet sammen med de spanske margaritter (Osteoporum) har de været helt fri for snegleangreb i år.

Ganske enkle blomster, som børn tegner dem - hvor er de smukke.

Der er virkelig blevet tæt overalt, så der skal tyndes ud mange steder når jeg kan se den enkelte plante om et par måneder.

Højbed, regnvandstønder, og mit hjemmelavede plantebord.

En lille bitte smule vandspejl i den genanvendte skorstensafdækning.

Der er 3 planter tilbage af de Anisisop jeg såede i foråret. Straks første nat de var plantet ud, åd dræbersneglene alle med undtagelse af 3 planter, som jeg nåede at redde. Den ene er stor og i blomst, men de andre to planter er der. Jeg synes at det er en flot staude, så der skal sås nye næste år.

Anisisop (Staude)

Naboernes katte WC er nu plantet til - før havde jeg lagt kristtornblade der, men det var nu ikke videre kønt.

Høstfarver - men jordbær på vej.

Jordbær i ampler viser høstfarver - men også jordbær på vej.

Kantstikning - med spade

Potentil Abbotswood som kanteplante og bunddække

Den lave kompakte vækst gør denne smukke hvide potentil til en god bunddækker og kantplante.

I dag var det tid til en tur med spaden for at stikke kanter af. Jeg kan li' at gøre det på denne årstid, hvor der ikke er for meget eftervækst og kanterne holder sig pæne vinteren igennem. De nedfaldne æbler bliver gravet ned langs hækken. Min pind viser hvor der skal graves hul til æblerne i næste omgang.

Krukkerne skal stadigvæk vandes, så min lille ven her måtte lige tage en pause i sin pøl mens jeg fyldte vandkanden.

Nye ligustertræer - hvor mange?

Ligustertræ med flettet stamme. De 3 grene blev flettet straks efter rodslagningen.

Det er sjovt at lave ligustertræer og det er ganske gratis, når man selv har ligusterhæk. Billedet er fra 2007.

Så skal der laves ligustertræer

Der har været rift om de ekstra ligustertræer jeg for snart 5-6 år siden selv lavede af afskårne modnede ligustergrene. Da vi i sidste uge klippede buske ned, satte jeg en del grene i vand - og har først i dag fået tid til at gøre noget ved dem. Grenene skæres over under en sideknop med en skarp kniv. Grene, som ikke skal vokse i højden, får også kappet topskuddet.

For at fremme roddannelsen dyppes enderne i et roddanner middel (Floramon).

Grenene sættes forsigtigt ned i en gravet rende - her i mit højbed, hvor jeg har nemmest ved at vande i tørre perioder. Jeg er glad, hvis bare der er 6-8 grene som slår rod så de kan plantes ud til næste sommer.

En dejlig sensommerdag med malerpensel

Kaktus Dahlia

Jeg havde næsten opgivet at se noget til dem, for de var meget længe om at komme op af jorden. Men i dag gjorde de rigtig opmærksom på sig ved den voldsomme kontrast til de næsten hvide sølvblad planter. Sølvblad (Cineraria) har stået der i 3 år nu. De blev klippet ned sidste efterår, men kom igen allesammen her i foråret.

Gladiolus er flotte, men jeg har aldrig brudt mig særlig meget om at de kræver opbinding for at holde sig oprejste. I foråret fandt jeg på at male vore gamle aluminiumsstænger fra rullegardinerne med en rest maling og satte stængerne ned i jorden sammen med løgene. Det var en god ide, for stængerne kan næsten ikke ses.

Det er svært at få øje på opbindingen og stangen Flere malede alustænger til næste års planteopbinding.

September - første uge - får vi lidt mere sommer?

De første sommerblomster fra krukkerne er kasserede. Jeg gider ikke se på blomster i forfald, så synes jeg bedre om at den store krukke er "bar" og venter på sine vintergrene. Hortensiaen i krukken overgår sig selv. Jeg kikkede lidt nærmere på de mange forskellige farver i de mange blomster, som stadig er på vej. Underligt, så forskellige de er på den samme busk.

Krukken med nasturtium er også blevet tømt for nasturtium, men jeg opdagede at næste generation allerede er på vej. Det bliver spændende at se om de når at komme i blomst. De har da sikkert 7-8 uger til den første frost tager dem.

Det var godt at jeg i foråret alligevel fandt et sted, hvor jeg kunne købe "Ageratum Blue Mink".

Det er en utrolig nem plante at så og holde i live. Den blomstrer til frosten sætter ind.

Ingen tvivl om navnet " Blue Mink" - en skøn pels!

Kønt er det med de langsomt rødmende rønnebær, men er det ikke alt for tidligt - hvor blev sommeren af? Jeg kan da godt se at sommerblomsterne har - og har haft deres tid, men røde rønnebær allerede?

Et kig ud over Annabelle og den nyklippede lærkehæk, som snor sig i baggrunden.

Arbejdsdag med saks og spade

Gamle hække og buske kan vokse med mere end 1 meter i løbet af en sæson. Langs husets bagside er der ikke ret langt over til naboen, som desværre ikke er havemindet. Der skulle have været plantet hæk. Da det ikke havde naboens interesse, plantede vi buske på vores side af skellet. Disse buske bliver trimmet en gang imellem for at det ikke skal ende i det rene virvar. I bunden er der plantet efeu. Det er dejlig nemt, men det skal også aves engang imellem - og det var så i dag.

Den smukke brogetbladede liguster er en jeg selv har lavet ligesom jeg har "avlet" mange forskellige ligustertræer, som alle er store og formklippede nu. Nogle er klippet i søjleform, andre har stamme med "kuglehovede".

Her er der udsigt til en af de kegleformede ligustertræer

Efeuens lange ranker er smukke med de friske blade, men det var lige før de voksede ind ad bagdøren. Jeg hakker dem over med en spade, ca. 10 cm fra flisekanten.

Langs huset vokser der Vinca, som også er stedsegrøn og knap så hurtigt voksende som efeu. Det får også lige et hak med en spade - færdigt arbejde - og det gør ikke noget at spaden lige er blevet skærpet lidt. Midt i bunddækket står der et par ligustertræer, som er dannet af enkelte rodskud. Det tager flere år at få dem tildannet.

Færdigt arbejde Hvorhen med affaldet?

En gang imellem synes vi at haven kunne være betydeligt mindre end den er, men det har dog også sine fordele med en stor have. Helt oppe i baghaven har vi et lille bælte med nogle seljerøn og birketræer samt diverse store buske og et sammenvokset krat yderst. Vi kalder det for "skoven". I skoven er der en sti mellem træer og buske og det er her vi lægger alt affald når det et blevet kværnet. Når vi når til foråret er der en rigtig skovbund her - og jeg mangler aldrig et sted hvor jeg kan hente fin muldjord. Vi lægger affaldet med lidt omhu, for det skal jo heller ikke ligne en losseplads. Det er kun kværnede grene med blade og græs, som lægges deroppe. Resten ryger i en af de "rigtige" kompostbeholdere.

Efeu i store mængder er ikke det smarteste i en kompostbeholder, som gerne omsættes hvert 2. år. Derfor blev det meste kværnet og spredt ud på stien.