Årets første havedag

Peberbusken (Daphne mezereum)

viser sine purpurviolette knopper

Og der kom gang i ørnenæb og saks

. Her har jeg været med saksen

Jeg har altid været glad for min havesaks, men hidtil er vores lille kratskov blevet forskånet for den - fordi det jo netop er en kratskov. Nu er nogle af mine Ribes Alpinum dog blevet store og tunge. De meterlange skud har i den grad filtret sig ind i hinanden at jeg har valget mellem at lade det hele passe sig selv indtil det vælter - eller at gå rabiat til værks med saksen. De første 3 buske har mistet toppen i dag og så må jeg jo fortsætte med de andre. Måske kan det animere til lidt nytænkning,når der bliver lidt bart i denne sommer. Det lader til at mine hortensiaer til "få-pris" fra BRUGSEN overlever, så måske skulle jeg tænke i nogle flotte Hortensiabede. Et eller andet større træ spøger også i mine tanker. Jeg kan fornemme, når der ikke er den rigtige balance i tingene.

Der er faktisk kommet liv i mange planter og dybt nede i min kostbare kompostbunke er der sandelig også masser af liv. Kompostormene arbejder for fuld kraft og kompostbunkerne er svundet ind til en fjerdedel.

De røde kompostorm hentes gratis på Genbrug og så formerer de sig utroligt hurtigt. Nøj, hvor de gnasker ! De ved at jeg snart kommer og henter mulden Minililjer

Rønnebærtræet blev beskåret i dag

Jeg tog et billede af træet for at gøre mig mine overvejelser: Hvor meget skulle vi save/skære af?. Træet skyggede en del på mit højbed og jeg var træt af alle de rønnebær, som vi vadede i sidst på sommeren. Desværre er træet også angrebet af "frugttræskræft" og svamp eller rust. Det er vores æbletræ imidlertid også og har været det i mange år. Til trods for det har vi haft både æbler og rønnebær i massevis de sidste mange år.

På mit billede har jeg indtegnet pink streger til min "savfører", så behøver der ikke diskuteres så meget :-) og jeg kan nøjes med at pege og holde stigen. "Savføreren" synes at der blev mægtig bart. Han skulle bare vide hvor meget jeg har tænkt mig at bruge saks og sav i buskettet.

Der er fuld gang i kompostkværnen

Orkideer er taknemmelige

Eduardo Catleya - (såvidt vides)

Det er nok en af de mindst krævende planter jeg nogensinde har haft. Når den ikke blomstrer, bliver den sat upåagtet hen i gæsteværelser, og når jeg husker det, får den et skvæt vand. Pludselig en dag har den fået store knopper og så slæber jeg den tilbage i stuen. Ved juletid var jeg lidt god ved den, købte noget orkidejord til den og dens "kusine", som ikke er i blomst sammen med denne. Nu er de begge plantet i glas med frit udsyn til rødderne. Det lader til at det er noget begge planter kan li.

Jeg savner fuglefløjt - snart på vej?

"Kugle-taks" klippes to gange årligt.

Jeg ved ikke lige, hvor kønt det er, men de var alt for kirkegårdsagtige efter at de var blevet store. Senere har jeg set taks klippet på samme måde på en planteskole - til en masse penge. Troldhasseltræet i baggrunden trænger til en ordentlig studsning en af dagene.

Cinerarie - Sølvblad har overvintret og jeg har mange af dem.

Vintergækkene kom ind i varmen De første Aurikler

Høstfloksen titter op

Mit blomstrende terassebord

Blomster på terassen

Jeg holder af at have noget kønt at se på ude på terassebordet, som står lige uden for vore vinduer under den overdækkede terasse, lige foran glasfaget, som er nok til at tage af for den værste kulde og blæst. Azaleaen har stået derude siden oktober måned sammen med mine julehyacinther, som kun har været inde for en kort bemærkning i juledagene. Udenfor kan de vare 2-3 måneder og jeg har altid hyacinther på forskellige udviklingstrin. Fordi de ikke bruger alt krudtet i løbet af kort tid, er de også duelige til senere udplantning i haven.

Skimmia

Disse 3 planter, for der er 3 stk i een kurv, købte jeg fordi jeg ville bruge dem i nogle juledekorationer. Det kunne jeg dog alligevel ikke nænne, så nu står de stadigvæk på terassebordet og pynter - sikkert længe endnu.

Julerose med masser af knopper

Jeg kan li' juleroser og da jeg på bibliotekets bogudsalg fik købt 2 årgange af det skønne blad "HAVEN", hvori der i et af bladene var en lang artikel om "Helleborus" måtte jeg have fat i den mest gængse, som er den hvide. De er vist lidt forsinkede når de skal være juleroser, men jeg glæder mig til at se dem blomstre. Bladene er iøvrigt også meget dekorative.

Østershatte - helt gratis - som en overraskelse

Min gemal spurgte mig om jeg havde set de mange flotte svampe på et nedsavet rønnebærtræ, hvor stubben havde fået lov til at stå med ca. 1 meter. Og mindsandten om ikke det er ægte Østershatte. Jeg turde dog ikke binde an med at spise dem før de var godkendt af en svampeekspert. Som svar på de billeder jeg havde sendt til ham, skrev han: "Nam, nam, spis bare løs". Og det var jo i grunden ikke så galt. :-) Det er nu en time siden jeg smagte på den første rå svamp og jeg sidder da på pinden endnu.

Kurvebregnens overvintrende dele

Ja, ja, nu lakker det ad tiden småt

Endnu er her lidt vintertrist og -træt

1. december 2007 ----tid til nye nissehuer

I eftermiddag skal børnebørnene have deres nye nissehuer. Hjemmestrikkede på strikkemaskinen. Indtil da må Jonas låne en af dem. Det ser ud som om Jimmy er fornærmet.

I dag må haven yde masser af stedsegrønt til julepynten. Der er nok at tage af: Nobilisgran, hvis jeg ellers kan nå derop i år, hvor vi har taget endnu en etage af grantræet, som vel er 8 meter højt nu og næsten 40 år gammelt. Der er masser af kristtjørn med mega-mange flotte bær, Efeu med mange forskellige bladformer, røde grene fra Cornus Alba (kirsebærcornel).Buksbom bryder jeg mig ikke om indendøre, fordi det stinker af kattepis - uden at nogens kat har været der. Mos er der også rigeligt af, foruden alle de andre små tørrede pinde og gevækster jeg finder rundt omkring.

Den store hasselgren som vi plejer at have i stuen med lys må vente lidt. Træet har ikke smidt bladene og raklerne har endnu ikke åbnet sig. Det giver et frygteligt svineri, hvis jeg tager grenen ind nu.

Efterårsferie og leg

En herlig gammel leg man aldrig bliver for stor til

Hannerup Skov først i november

Hannerup Skov ved Fredericia i al sin pragt den første novembersøndag

Vi var ikke de eneste.......

En forrygende efterårspalet En lav sol tittede gennem træerne

De lange skyggers tid

Irgrønne skråninger og orange træer

Fejl af årstiden?

Turen gik omkring dådyrenes indhegning -

Dådyrene har et fantastisk flot revier i Hannerup Skov, som har mange gamle træer. En del har måttet lade livet ved de sidste store storme, men jeg kan godt gyse lidt når jeg tænker på hvad disse træer har været vidne til under krigen i 1864.

Træet på det sidste billede har vi holdt lidt øje med, for det knækkede midt over under orkanen, men se, hvor det trodser al fornuft og sender sine vandrette grene ud over stien.