Det er længe siden jeg havde gejst til at skrive i bloggen - intet har været "som det plejer", men hvor har vi været glade for at have et ret stort revir - ude og inde
Filippa æbletræet blev savet ned i 2018 og havde 2 år senere fået en fin lille krone - med rigtig mange vanris. Det bekymrer mig nu ikke så meget, bare træet er i live og danner den fine skulptur, som vi har fulgt de snart 50 år der er gået, siden vi plantede det.
Der skyder utallige skud ud fra både stammer og grene, så der er stadigvæk meget liv i træet.
Til glæde for sommerfuglene lod jeg en selvsået tidsel blive stående - indtil dens frø var "flyvefærdige". Så blev den klippet ned. Gad vide om den kan komme igen?