En dejlig påske i sommervejr kunne rigtig nydes ude på terassen. Men... jeg kunne nu godt tænke mig lidt regn i stedet for, bare om natten. Det ville være fint. Jeg venter og venter på at det nysåede græs begynder at spire. Nætterne er dog stadigvæk kolde, så det har vist lange udsigter før vi får en grøn græsplæne igen.
Mine tulipanløg var sprunget ud og vi kunne rigtigh nyde dem på terassen.Løgene er lagt i sorte plastikspande og overvintrer oppe i baghaven, i fred for mosegrisene. Når de er afblomstrede flytter jeg dem tilbage og de får lov til at visne ned efter at jeg har klippet frøstandene af.
Espalierer af jern gør gavn året rundt. Om sommeren støtter det mine roser, ved juletid vikler jeg lyskæder omkring - og i påsken blev det til et æggetræ.
Vores børn havde en dejlig påskebuket med og ranunklerne var bare som æggeblommer :-)
Græsplænen tørster, men det har vist lange udsigter før der kommer regn.