onsdag den 13. juni 2012

Rundt omkring i starten af juni

Efterhånden synes jeg at det lidt "kunstige" fuglebad passer godt ind i
terassens helhed. Jeg har ledt efter en høj fod af en eller anden slags, gerne
i granit og for mindre end flere tusinde kroner. Fuglene tager til takke med
dette arrangement og er vist ligeglade med udseendet.

Der er tyndet godt ud i efeuplanterne alle vegne hvor de løb grassat

Jeg vil gerne have Lathyrus og til trods for en stor have, kunne jeg ikke
finde en mulighed for at plante dem. Nu er de sat i en krukke og jeg har
i Bilka købt et stativ, hvor jeg dog har vævet flere hamptråde mellem jern-
stængerne for at de spinkle tråde kan få bedre fat. Det bliver spændende
at se, hvad det bliver til


Den nye klematis har fået godt fat og er vokset en halv
meter med kærlig pleje og meget vand

Porcelænsblomsterne minder mig om min mosters have for mange år
siden. Hun kunne have været omkring 130 år nu.


Dette Laurbærkirsebær som er en art med store blanke blade og ikke
særlig villig til at blomstre, var frosset stærkt tilbage og stod med brune
blade. Jeg har resolut klippet og savet træet ned til en lille opstammet
størrelse. Kunne det gro var det ok - hvis ikke måtte det helt væk

Et par måneder senere skyder der nye blade frem overalt. Hvis jeg kan
få beskåret træet til en harmonisk form, må det blive - ellers er det savens
tur igen