Ganske og aldeles uventet vandt jeg en 2. plads i Ide Nyts konkurrence om Danmarks smukkeste have.
Jeg har da en pæn have og synes selv at den kan konkurrere med de lidt kirkegårdsagtige stiligt anlagte haver, hvor ingen sten eller græsstrå må vende den forkerte vej. Så hysterisk er jeg imidlertid ikke, for det skal helst være en fornøjelse at være i haven og ofte sætter vejrguderne begrænsningen for hvad man kan udrette. Desværre er det ikke nok at "gå" i haven .For mig er havearbejdet på linje med arbejdet i et fitnes-center og det giver mindst lige så ømme muskler. Til gengæld er det gratis og alle anstrengelser værd.
Men hvad Søren skal jeg bruge et gavekort på 3.000 kr til Lithos Natursten til ? Hvis du har lyst kan du læse hvorfor Ide-Nyts redaktion beærede mig med 2. pladsen i deres havekonkurrence.
Min mest romantiske rose overhovedet -The Alnwick rose |