onsdag den 13. juni 2012

Juni og endelig regn - men koldt

Hortensia er en taknemmelig plante og fylder dejligt i krukkerne
men de skal have meget vand og i øjeblikket er det 5 liter i hver krukke

Ayesha Hortensiaerne har skiftet farve fra hvid til rosa og blomstrer
fortsat og der er ansats til nye blomsterklaser. Krukkerne er store men
de rullende understel som jeg lavede for et par år siden er meget nemme
at bevæge.

Rhododendron og blå akeleje klæder hinanden flot. Jeg har dog udryddet
mange akelejeplanter og må sørge for at klippe frøstandende af inden de
er modne


Mine Rhododendron er blevet alt for store. Nu har jeg allerede klippet
ca. 50 cm tilbage og da den blomstrer lidt forskudt på grenene er jeg til-
bøjelig til at klippe endnu mere tilbage efter blomstringen. Først kan man
ikke få dem store nok - og så er de pludselig for store  - efter ca. 30 år :-)

Det store grantræ har efterhånden fået klippet nogle etager af og det har
ændret betingelserne for de planter, som gror under granen.

Også Rhododendronbuskene i baggrunden skal klippes lidt ned. De er
noget ranglede og jeg vil gerne have dem til at skyde igen fra de nederste
grene

Beplantningen i "Bålbedet" har det fint . Det har været tørt de sidste
14 dage og jeg har ikke vandet siden jeg plantede dem ud.  Nu har
de endelig fået vand og jeg kan se sneglespor, så nu må der strøs snegle
korn, hvis ikke sneglene skal rasere planterne på en enkelt nat