torsdag den 10. maj 2012

Projekt fuglebad

Sidste år var fuglebadet ikke besøgt så godt, så i år skulle det op i højden,
så fuglene kunne være mere trygge ved at benytte det
Det viste sig at være en god ide, for allerede første dag kunne jeg iagttage
flere fugle ved badet. En overgang var der 5 forskellige fugle omkring det

Ja, ja, normalt er det ikke min smag, men her er det funktionelle det vigtigste:
Krukken blev tømt for jord og lecasten - der var  6 spande jord i den, foruden
lecastenene i bunden. I midten satte jeg et kloakrør med krave af beton og
fyldte så leca og jord tilbage omkring og i betonrøret. Kraven passede lige
til fuglebadets fod af granit. Når det bliver tid til sommerblomster skal sted-
moderblomsterne erstattes af Bacopa og sølvsnerle. Det kommer til at se
bedre ud end nu - håber jeg.


Fra vores yndlingsplads i terassehjørnet har vi nu fin udkig til
fuglebadet. Allerede nu er jeg nødt til at skifte vandet hver dag.