Når tulipanerne og andre blomsterløg er visnet ned, har jeg ofte glemt at jeg ikke må grave lige der. I havecentret så jeg nogle smukke pinde med keramikblomster, men 20 x 24,95 var dog lige i overkanten. Hjemme kiggede jeg i kassen med Hobbysager og der var både mosgummi og en stak bambusgrillpinde som blev anvendt til markeringspinde.
Det ville være en god ide at bruge forskellige farver til f. eks. tulipanløg, narcisser, nysåede ting osv. Det tager ikke mange minutter at klippe blomsterne. Nu kan jeg med sindsro se til at min gemal griber en hakke, når en blomstermarkering betyder: STOP
Ingen kommentarer:
Send en kommentar