
onsdag den 30. juni 2010
Sommerdag - sidste juni

lørdag den 26. juni 2010
Lidt ro til at nyde

Endelig er haven rundt omkring ved at være ok inden næste runde med hækklipning. Men lige nu vil jeg have lov til bare at nyde de sidste mange ugers arbejde med klargøring. Alt står fint og på spring til at vokse sig stort og flot.
Vi er så heldige at have sol på terassen hele dagen . En del af vore naboer er ikke så heldige, så de flytter ud til gadesiden om aftenen. Det ville jeg ikke være glad for. Ca. 3 meter af den 9 meter lange overdækkede terasse er forsynet med brudsikkert glas ud mod terassen. Det nyder vi meget, for her er der som regel lunt og altid tørt. Om morgenen har vi sol i den anden ende af terassen - og det er også her vi kan holde ud at være senere på dagen, når og hvis solen skulle finde på at skinne.
Fra hyggehjørnet har vi fin udsigt til vore fuglefoderpladser, hvor vi også fodrer om sommeren. Fuglene er også begyndt at bruge fuglebadet af granit efter at jeg har sat en ekstra skål ned i det. Vandet bliver alt for varmt i et granitbad!

søndag den 20. juni 2010
Den lille mand med den obskøne finger er en julegave fra mine børnebørn. Hvorfor jeg lige skulle have den, melder historien ikke noget om. Det gavtyveagtige ansigt minder mig ret meget om min afdøde far. Han kunne også finde på at "give finger" - men det var slet ikke opfundet på hans tid.
Balancen mellem urskov og bunddække kan godt blive lidt flydende. Men eet er sikkert: Ukrudt har ikke en chance
Bålbedet er uundværligt
En stor have giver masser af affald. Selv med 3 store kompostkasser er der affald, som ikke kan komme i komposten. Rosenafklip og tornede buske og blade samt alt det der ikke kan kværnes kommer på bålet og
bliver brændt. Vi har altid haft denne bålplads. Når der er brændt af, bliver bålpladsen beplantet. Når børnebørnene er her, bliver trampolinen sat ovenover bålbedet.
lørdag den 5. juni 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)