"Rysteribs" og barndomsminder

"Rysteribs" og barndomsminder

Det smager skønt med en gang rysteribs til sommerens lette kødretter. Jeg har kun en enkelt ribsbusk i haven, og den har herlige lange klaser med store bær. Min barndoms ribs var nogle små bær, som var sene at plukke. Som sydslesvigsk feriebarn på en kro i det midtjyske var det min opgave hver dag inden middag at plukke et liter-mål ribs, og jeg kunne ligeså godt plukke pænt, ellers blev jeg sat til at "nevre" dem bagefter af plejemor/kromutter. Jeg gemmer gerne et par portioner i fryseren til jul og andre festlige lejligheder. Børnebørnene elsker dem, når de er blevet rystet godt med sukker.

Vi har "hugget" sten og købt regnmåler

Ny investering i en regnmåler - men hvor bliver regnen af?

To "huggede" sten

Engang imellem er jeg nødt til at skræve over "rullestenene" for at komme til bedet ved siden af. Og stenene kan virkelig rulle - kan jeg forsikre om - i hvert tilfælde blev det ikke bedre af at jeg ville forcere beddet med klip-klapper, og så skvattede jeg, men nåede over i alt det grønne. Så nu skulle der gøres alvor af at placere et par trædesten. I en stor udgravning i nærheden fik jeg øje på to flade sten, som vi så "huggede". De passer på en prik ind i stenbedet, som nu er blevet "stensikkert".

Fugl af jern og levende fugle

En engelsk-visende vejrhane

Vi har investeret i en vejrhane, så nu er det slut med at gætte sig til vindretningen - en vigtig ting at vide helt præcist, når man gerne vil ud at sejle eller brænde bål af i haven.

Udover denne hane af jern, som ikke kræver foder, har vi 5 foderhuse i haven og dermed også mange forskellige fugle. Efter vinterenet fodrer vi så længe, til der er nok føde i naturen. På terassen har vi dog et luksusfodersted, to foderautomater, hvor vi kun fodrer med afskallede solsikkekerner - det er ren luksus for fuglene og meget dyrere end andet frø, men vi var mega-trætte af at have skaller flyvende rundt om ørerne på os. Her fodrer vi hele året. De afskallede frø er imidlertid så små, at mange af dem havner på fliserne. Mejser og musvitter henter et frø og flyver væk med dem for at hakke dem i sig et sted hvor de kan kile dem fast i en gren. Derfor var jeg opfindsom og fik skruet en lille bambusskål op under foderautomaterne. Desværre virkede de ikke kun som frøopsamlere, nej nu fandt fuglene ud af at det var nemt at vade rundt i frøene i skålen - og det var da også meget nemmere at sidde på kanten af skålen, så sparede man da flyveturen til en gren. Og nu ligger der lige så mange kerner på fliserne igen. Men vi har da større fornøjelse af fuglene .... og mon ikke der kommer en lille mus, som tager sig af resterne om natten?

Jeg gjorde store øjne da jeg så disse blade på fuglefoderhuset, som står udenfor mit køkkenvindue. Foderhuset er nemlig placeret på en stamme fra et rønnebærtræ - og stammen blev savet over og anbragt der sidste år i oktober måned. Stammen er gravet ca ½ meter ned i jorden i et betonrør. Nu er jeg bare spændt på hvor længe det varer før bladene visner - og så i denne tørre tid!!

Fornyelse af terassebedet

Det samme bed - samme dag i aftensolen

Her trænger til klipning og fornyelse

Når storkenæbbene (geranium) er færdige med at blomstre - og inden frøene er modne, får de en radikal tur med saksen. Jeg klipper dem helt i bund - og der bliver ret bart en 14 dages tid, inden de igen skyder med små grønne tuer. Piletræet trænger også til en halvering. Det ser voldsomt ud, men når jeg er færdig, er der plads til de sidste udplantningsplanter i bedet. I år bliver det sølvblad (Cinerarie) og de to lobeliaer fra symaskinen + to røde tobaksplanter. Resten af det der ses i bedet var gemt under storkenæbbene.

Blomsterbilleder til postkort

Keramikænder af "egen avl" fra dengang jeg smattede med ler

Rose "The Pink Fairy"

Iris og hosta

Billeder til postkort

Pyh-ha, det kan være svært at håndtere alle de billeder man kan nå at tage på rundtur i haven med et digi-kamera i hånden. Bagefter kommer den svære kunst at udvælge de billeder, som man gerne vil beholde. Jeg har et par aftener ( selvfølgelig mens der var fodbold) moret mig med at finde billeder, som i udsnit kunne bruges til postkort. Det er ret sjovt at lege med og man får pludselig øjnene op for farvesammensætninger, strukturer og lys - og skyggevirkninger.

Lavendeltid

Min blomstrende forhave

For bare 4 uger siden var der kun ganske få løgvækster, som blomstrede i min forhave, men nu er næsten det hele sprunget ud på een gang. Nina Poulsen -roserne er i fuld blomst og det bliver de ved med indtil frosten sætter ind. Lavendlerne står gerne 6-8 uger inden de sidste er afblomstrede. Om et par dage springer de gule potentil og perikon ud. Længere ude i bedet blomstrer de store pinkfarvede "The Fairy"- roser. Men i dag gælder det lavendlerne, som skal gemmes til pynt og som "afskrækningsmiddel" for møl.

Sådan laver jeg en lavendelspindel

Lavendler holder møllene borte fra vores lækre uldtrøjer. Vores bedstemødre havde en sød og romantisk måde at gøre det på. Enten ved at fylde blomsterhovederne i små broderede bomuldsposer eller ved at flette dem i spindler. Man skal til et spindel bruge et ulige antal friske lavendel-stilke - hvis de er for tørre, knækker de. Jeg har brugt 9 x 3 stilke. Og der skal bruges ca. 1½ meter silkebånd i ½ cm bredde.

• Fjern bladene fra stilkene
• Læg blomsterhovederne sammen og bind den ene ende af silkebåndet stramt omkring stilken lige under blomsterhovederne. Klip den overflødige stump bånd af
• Bøj nu forsigtigt stilkene bagover så de dækker blomsterhovederne
• Saml stilkene 3 og 3 med en tråd eller et gummibånd
• Flet nu ud og ind over stilkene - gerne lidt stramt
• Slut med en løkke til ophæng og en pyntesløjfe.
• Hæng spindlen til tørre inden den hænges i klædeskabet eller lægges i skuffen.

Klar til at flette

Den færdige lavendelspindel

Den pinkfarvede rose i baggrunden hedder "Lady Chatterly" og er en krydsning af rosen "Super-Star" og "Queen Elisabeth". Når jeg nipper afblomstrede roser, plukker jeg gerne en fuldt udsprunget rose til en lille glasskål. Så kan jeg gå og dufte til den mange gange i løbet af dagen.

Lavendelposer- og spindel

Lavendelposer har jeg i mange forskellige variationer. Nogle er syet af fint hørlærred og broderede, andre er syet af smukke stofrester. Poserne på billedet er syet af smalt køkkengardinstof. Båndet er trukket igennem hullerne foroven og lavendlerne i posen fornyes hvert år. Det kan også sagtens gå an at bruge tørrede lavendelstænger og blade, men der er mest æterisk olie i blomsterne. Poserne hænges direkte på bøjlerne med de uldne "sager". Tøjet kommer til at dufte dejligt - og hvem kan ikke huske duften af de gamle mølkuglers naftalin. Godt man er fri for det.

En herlig duft i stuen

En fryd for øje og næse

Mine hvide rosers blomstringstid er alt for kort, så jeg nyder dem både ude og inde i den lille månedstid, hvor de blomstrer. Nu hvor der er så varmt udenfor, står de næsten bedre og længere herinde i stuen - hvor de har fået en central plads på sofabordet. Rosen remonterer dog igen, så den kan have en ny blomstringstid eller 2 mere i løbet af sommeren.

Så er det rosernes tid.....

"Malaga" - en potterose i haven

Disse roser er helt bestemt sommerens store overraskelse. De blev købt som potteroser til stuen og blev senere plantet ud i haven, hvor de ikke trivedes godt. I år blev de plantet om, fordi jeg gerne ville lægge et lille stykke på græsplænen ved børnebørnenes gynge i æbletræet. Faktisk var jeg lige ved at kassere dem, men besluttede at give dem en chance til et andet sted. Og jeg skal lige love for at roserne har været glade for at komme et andet sted hen, hvor jorden nærmest er det rene ler. Desværre har jeg ikke plantet de 5 planter samme sted, så til efteråret skal et par af dem flyttes, så de står samlet. Jeg har altid syntes at der skulle plantes minimum 5 stk. roser af hver slags på samme sted.

Astrid Lindgren - buskrose

Jeg har plantet 3 buskroser roser af denne sort. De bliver enormt høje og brede - op til 2 meter og holder sig stive og strunke. Rosen har dejlige blanke blade, og i de 10 år jeg har haft dem, har de ikke været angrebet af sygdom. Roserne ser lidt gammeldag ud - en smule buttede i formen. Den blomstrer helt til frosten sætter ind.

Rød espalierrose med duft

Hvid espalierrose med duft

De første roser i blomst er espalierroserne, der støtter sig til en varm murstensvæg, som holder på varmen, når det bliver køligt om aftenen. De hvide roser dufter dejligt, men hver enkelt blomst holder kun 3 dage inden jeg nipper dem af for at fremme næste blomstring - og undgå at blomsterbladene flyver over det hele. De røde roser, som næsten kan nå ind i soveværelsesvinduet holder derimod i over 10 dage og er flinke til at blive hængende på busken. Rosen har en dejlig ikke sød duft. Min mand holder mest af de mørkerøde blomster, så det er hans yndlingsblomst.

Orangefarvet potterose fra " Roses for ever"

Disse roser blev ved påsketid for 3 år siden købt som bittesmå potteroser og senere plantet ud i haven. Her har de helt ændret karakter. De er blevet næsten 70 cm høje og har fået meget store blomster. Rosen blomstrer hele sommeren med overdådigt mange blomster.

Klematis, storkenæb og løvefod

Clematis "Julia Correvon" på redskabsskuret

Forskelligt antal kronblade ?

Rød klematis på redskabsskuret Den flotte røde klematis med navnet Clematis viticella "Julia Correvoner er blot 3 år gammel og i år overrasker den ved at blomsterne har forskelligt mange kronblade - på samme plante. Det har jeg før oplevet med en lyserød klematis, som det ene år har dobbelte blomster, og næste år er det bare enkle blomster. Den røde klematis og det grå vejrbidte træ fra haveskuret står så flot sammen. Læg også mærke til grenstumpen, som vi har døbt "Danserinden"

Storkenæb (Geranium) og Løvefod i blomst

Løvefod og storkenæb er i fuld blomst nu. Når storkenæb (Geranium) er afblomstret, men ikke har smidt sine frø, klipper jeg den helt ned. Efter 14 dage står den igen med små grønne tuer og kan nå en blomstring mere.

Havebænken i alt det grønne

Når solen står på sit højeste ved middagstid er der pragtfuld skygge ved havebænken og det bliver der ved med at være til henved 7-tiden. Det er også der de skyggetålende planter - blandt andet ørnebregnen breder sig. Bag ved ørnebregnen en formklippet liguster. Fra bænken har vi udsigt til bålpladsen og til det runde bed med blågran og rododendron, men græsplænen er desværre snart en afsvedet græsmark. Vi har aldrig vandet med slange eller spreder på de store arealer, så i denne tid slæber jeg rundt med vandkander.

Hortensia Annabelle plantet om i spande Desværre har mine nyplantede hortensiaer det ikke godt hvor de står nu, så de to af dem har jeg gravet op og har plantet dem i nogle sorte plastspande med huller i bunden. Spanden har jeg sat ned i en anden spand, som jeg har malet med "forhåndenværende" maling. Det er planterne ret glade for. Efter bare 6 dage, begynder de at få nye blade i stedet for de afsvedne eller afgnavede.