For 2 år siden var der en venlig havemand, der gerne ville give mig nogle Sct. Hansurt af hans overflod. Han var endda så rar at jeg fik dem leveret i sorte plastikspande, som jeg forinden havde boret huller i.
Spandene blev sat i mine store krukker, hvor der ellers har stået krævende sommerblomster. I takt med at jeg reducerer antallet af krukker og i det hele taget sommerblomster, som kræver megen omsorg, vanding, knibning, fjernelse af visne blomster, er Sct. Hansurt rigtig fine.
Sidste år blev de så flotte og store at jeg måtte binde dem op til pinde. I år købte jeg nogle kegleformede espalier, som kom ned i spandene samtidig med at de visne stilke blev klippet ned og de små rosenlignende skud dukkede op. Espalieret har en ring forneden, som holder sammen på blomsterstilkene
Midt i oktober måned er blomsterne i deres fulde farvepragt som holder sig langt hen på vinteren.
Bladene falder af med den første frostnat. Til gengæld er blomsterskærmene rigtig smukke med rim og sne.
