De første sommerblomster fra krukkerne er kasserede. Jeg gider ikke se på blomster i forfald, så synes jeg bedre om at den store krukke er "bar" og venter på sine vintergrene. Hortensiaen i krukken overgår sig selv. Jeg kikkede lidt nærmere på de mange forskellige farver i de mange blomster, som stadig er på vej. Underligt, så forskellige de er på den samme busk.
Krukken med nasturtium er også blevet tømt for nasturtium, men jeg opdagede at næste generation allerede er på vej. Det bliver spændende at se om de når at komme i blomst. De har da sikkert 7-8 uger til den første frost tager dem.
Ingen tvivl om navnet " Blue Mink" - en skøn pels!
Det er en utrolig nem plante at så og holde i live. Den blomstrer til frosten sætter ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar