Den 2. søndag i september er det HAVENS DAG og selvfølgelig er der tilbud på alskens planter og andet havehalløj i plantecentrene.
Jeg havde bestemt mig for at ville købe nogle varianter af Heuchera (Alrunerod) fordi jeg er så glad for de mørkerøde eksemplarer jeg har mange steder i haven. De danner et fint bunddække og er vinterhårdføre.
En flot limefarvet Heuchera som vil lyse op i ethvert bed.
En kødædende plante SARRACENIA.Med sin specielle duft nede fra de lange tragte lokker den fluer og insekter ned i bunden, hvorefter den klapper låget ned over de arme væsner. Den lange tragt er desuden forsynet med modhager, så det der er kommet ned i bunden ikke slipper derfra igen. Vi har i et par dage haft mange bananfluer svirrende i køkkenet og de er svære at udrydde. Nu sætter jeg min lid til planten og der er da også allerede adskillige låg, som er klappet i.
Mine tre Koalabjørne, som er i hvileposition hele livet igennem har navnene Jim, Johnny og Jonas efter en gammel slager. Det her er Jonas, som er enehersker i stenbedet.
Jim og Johnny tilbringer tiden omkring vandspejlet under Hortensiabusken
De første spiselige æbler er drattet ned de sidste par dage.
Solvognen er demonteret, der er kørt pejsebrænde ned på terassen og de første lyngplanter varsler efterårets komme - ikke endnu forhåbentlig
Det så ud til regn, som ikke blev til noget, så nu er rundellens græskanter klaret.
Indenfor i rundellen
Efteråret er ved at indhente os, selvom mange blomster prøver på at narre os og sig selv ved at lægge an til en ny blomstring. Kristtornen står med så mange bær som aldrig før. I det hele taget håber jeg ikke at den gamle tro på at mange bær giver en streng vinter, holder stik.
Hortensiaen blomster 2. gang.
Bladene på græsplænen fortæller en anden historie - efteråret har indfundet sig
Enkelte lavendler er i blomst - mens hostaen er ved at gulne og takke af
Vinter kom an! Haven er klargjort til dens komme - i hvert tilfælde de grønne arealer
Vinterhygge med ild i pejsen er nu heller ikke at foragte!
Her kan jeg holde varmen. De to jasminbuske skal graves op og erstattes af et par buske, som ikke vokser så "vildt". Det er et sejt job og jeg tager et bette nøk hver dag. Men op skal de
En lang og træls græskant omkring det store grantræ. I løbet af sommeren kunne jeg ikke beslutte mig til om kanten skulle trimmes, eller vokse vild. Hortensiabuske og Akelejer havde bredt sig ud over kanten og det så egentlig ganske naturligt ud indtil jeg for et par dage siden var nødt til at klippe hortensiabuskene voldsomt tilbage, fordi de havde så tunge blomsterhoveder at det hele hang ud over græsplænen.
Morgendagens arbejde er forberedt.
