Jeg synes vældig godt om disse mørkerøde blade, som står så godt til mange af havens øvrige farver. De er vinterfaste og man kan dele dem uden besvær.
Jeg springer helt over sommerblomsterne i denne krukke i år, for stedmoderblomsterne bliver ved med at være flotte - sikkert fordi jeg er god til at nippe de visne blomster.
Hosta, lavendel og roser - de kommer år efter år - og er bare " ren sommer".
Krukken med stedmoderblomsterne.
Mit krukkehjørne
I forgrunden nogle sjove blomster købt som løg. På et tidspunkt var jeg lige ved at hive dem op, fordi jeg troede at det var noget purløg, som havde forvildet sig derhen. Nu er jeg spændt på hvad de bliver til i sommerens løb. Som det fremgår af billedet fra løgposen bliver de røde engang Sphaerocephalon - svært navn til en sjov blomst
Forrest i kurven heliotrop, som jeg bare skal have hvert år. De dufter noget så dejligt af vanille om aftenen. Bagved nogle taknemmelige Petuniaer og på søjlen, som jeg har reddet fra at komme på lossepladsen står min overvintrede fuchsia.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar