søndag den 16. juni 2013





Det store bed langs "skovbrynet" er ændret og ses her kort tid efter at vi har vertikuleret græsplænen. 4 uger efter var den fin igen.


Aller bagest i haven har vi et bræmme med bornholmsk røn og birketræer. Diverse hasselbuske og fjeldribes danner et krat mod motorvejsskrænten - og mod bedet danner en løs fjeldribeshæk en fin baggrund.




I skovbunden har jeg plantet kaprifolier. Dem hjælper jeg op ad træerne ved hjælp af nogle snore, som jeg har sat fast i træet med et par kramper. Mellem snorenen har jeg flettet afklippede grene fra vores store troldhassel.


Hver have har sikkert sin mindre kønne afdeling, hvor kompost, regnvandstønde osv. har sin plads. Vores plads ligger i "skovbrynet" og  jeg synes at den pynter og falder naturligt ind der.

Der er intet hegn over til naboen, men jeg har igennem årene flettet større grene sammen til et stakit, som nu er begroet med brombær og efeu.