Når børnebørnene kommer på besøg bliver trampolinen sat op - og det tager nu kun omkring ½ times tid at sætte op og pille ned. Det gør farfar gerne - fremfor at have den stående når børnene ikke er her. Normalt er dette vores bålplads, men da jeg fandt på at det var en prima plads til trampolinen, mente gemalen at der så skulle plantes noget i den "tomme" cirkel.
Nu er planterne "faldet" til og groet op, så nu ser der helt pænt ud der. Hvis det viser sig at vi kan undvære pladsen - vi bruger den til afbrænding af haveaffald forår og efterår, skal der plantes noget permanent.. Jeg drømmer om lave roser af sorten "Sommermärchen" sammen med lavendler og de buksbom, som allerede er plantet der. I år har blomstringen været forskudt idet Biblomme planterne i hvid og purpur allerede er afblomstrede. Hvis sommeren endelig skulle vise sig, kan de nok blomstre een gang mere. Til gengæld blomstrer Tagetes Vanilla langt om længe!. Det har de sørme været længe om i år.
Kun få mærker i græsset efter trampolinen
Ups.........
Ingen kommentarer:
Send en kommentar