I hjørnet på vores overdækkede og delvise glasveranda har jeg de sidste år haft vingetobak og andre sommerplanter, som skulle nippes hele tiden. I år kastede jeg mig over en luksusbeplantn ing med en duftranke + en ukendt, men kostbar rose. Det har jeg virkelig ikke fortrudt. Rosen har blomstret uafbrudt og roserne, som starter som smukke lyserøde roser ældes med en pragtfuld limegrøn farve - og de drysser ikke det mindste. Blomsterne holder i næsten 2 måneder - en helt utrolig rose, som jeg må have navnet på næste gang jeg kommer i planteskolen.