torsdag den 19. oktober 2006

Sommeren der ikke ville slutte

En af de sidste sensommerdage?
Det varer ikke længe før vores "Sweetie"-båd skal op af vandet, masten er taget ned og i år var det så dejligt vejr at vi kunne vaske sejl udenfor. Peter købte en stor presenning, som vi kunne lægge på terassen og så kunne der skrubbes på livet løs. Herligt at få det overstået. Så det der ligner sne i baggrunden er såmænd kun vores forsejl, som hænger til afdrypning. (27 m2 stof).

Store pindesnittedag hos farfar og farmor i efterårsferien

De første tegn på efterår - rønnebærrene er røde

Sommeren kom sent i år, men til gengæld er den blevet her længe. Det er først nu de første tegn på efteråret er begyndt at vise sig. Jeg nænner næsten ikke at hive sommerblomsterne op endnu.

Morgensol i køkkenet en tidlig oktoberdag

Spraglede roser til bordpynten

Disse spraglede roser er egentlig mere sjældne end kønne, men sammen med den fersken/orangefarvede dug var de meget smukke.

Min kæmpefuchsia

Engletrompet i oktober

Efterårskrukke

Jeg kunne ikke nænne at smide de smukke japanske kvædefrugter fra den opgravede busk væk, derfor blev de bundet fast til den sjove troldhasselgren, som jeg har sat midt i krukken

Rigtige kvæder til syltning

Min søster i Flensborg har et rigtigt gammeldags kvædetræ, som aldrig har båret så mange frugter som i år. De er bare så smukke at se på og dufter simpelthen dejligt. Men man kan ikke spise dem - de indeholder samme syre som slåen, så hvis man gerne vil være "snerpet", skal man bare tage et bid af en kvæde. Til gengæld giver de en pragtfuld gelé med den allersmukkeste orange farve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar