Jeg ville lyve, hvis jeg skrev at det kriblede i fingrene for at komme ud at arbejde i haven. I år er jeg en "senstarter". Erantis, Vintergækker, Krokus og Hyacinther er afblomstrede og nu står Judaspengene (Lunaris) i fuldt flor de steder, hvor de år efter år sår sig selv.
Græsplænen ser rimelig ud, er klippet første gang og vertikuleret. Der var ikke ret meget mos, men den tætte plæne trængte til at blive luftet.
Alt det afrevne fra vertikalskæringen bruges i haven, som her på den lille sti i baghavens kratskov. Det blev et tykt lag.
Tømning af komposten er et hårdt arbejde. Det grove skal sies fra og det blev til mange børfulde.Jeg nærmer mig de 80 år og kan mærke at kræfterne ikke er de samme som for 50 år siden :-) . Men haven er et godt og gratis fitnesscenter, når man lærer sine begrænsninger at kende.
Kompostjorden blev fordelt over hele græsplænen og må gøre det ud for gødning i år, hvor vi ikke tager ud og Corona handler når det ikke er strengt nødvendigt.
Vejret inviterede ikke til klargøring af græsplænens kanter sidste år, så det svier til mig nu, hvor jorden er tør og stenhård. ...... Det må vente til vådere tider. Dog er der ting, der må ordnes nu. Hostaerne i det runde bed var allerede sidste år vokset ud over alle bredder. De skulle graves op og deles. Den der har prøvet at dele gamle hostablokke ved at det er mandsarbejde. Men op kom de med mandens hjælp og blev delt med spadehug og økse. Halvdelen kom tilbage i det runde bed. Resten blev plantet foran rækken af Rhododendron, som fik beskåret forreste halvdel sidste efterår. Jeg håber at hostaerne dækker for buskenes bare ben.
Derefter kom turen til de mange Hortensiaer, der tidligt på året havde store knopper, der på en enkelt frostnat frøs tilbage, så mange buske kunne skæres helt i bund.
