Kold, blæsende og våd er dette forår, men planterne trives næsten som de andre år, selvom mange er mindst et par uger bagud for normal blomstringstid. Men hvad er
Mine Vinca Major var gået ud langs husets sokler. De havde fået sortstængelsyge. I stedet for har jeg i efteråret plantet Hasselurt (Assarum Assareum) langs soklerne på husets øst og nordsider. Langs østsiden er de rigtig flotte. Langs nordsiden på jeg supplere med et par planter. Bemærk ligusterstiklingerne forrest i billedet ved soklen. Her stikker jeg hvert år nogle lange afklippede ligustergrene ned. Ud af 10 stiklinger har de 5 slået rod.
Judaspenge (Lunaria) sår sig villigt hvert år. De er toårige og man kan jo det første år fjerne de planter der har forvildet sig. Jeg glæder mig over dem hvert år
Det snart 50 årige Filippa æbletræ blomstrer rigt hvert eneste år og giver flere æbler end vi kan bruge. Holdbarheden er desværre begrænset. Træet har både kræftknuder og er befængt med gul monilla.
Det er imidlertid det eneste frugttræ som kan bære en gynge
Til forårets konfirmationsfest har jeg lavet borddekorationer, store og små med de forhånden værende blomster + lidt fra en nærliggende forladt have, hvor næsten hele arealet efterhånden er dækket med guldnælder