Solskin lokker straks ud til en besigtigelse - men det er alt for vådt til at man kan arbejde med jorden
Vores kompostbeholder trængte til en fornyelse. Den gamle beholder var lavet af træ fra den overdækkede terasse som gik til i en vinterstorm for mange år siden. Dejligt at have en mand, som straks går i gang med en opgave som denne.
Kompostpladsen befinder sig helt bag i haven - godt skjult af brændeskuret. Den halvt omsatte kompost fra den gamle beholder lagde jeg ved siden af den nye beholder - ingen grund til straks at fylde den op. Det halvt omsatte materiale er klar til brug nu - og kommer i mine indkøbte kartoffelpotter.
De forreste skråtstillede brædder og overliggerne kan tages af når komposten skal fyldes og tømmes.