tirsdag den 10. marts 2015

MARTS MÅNED - LIDT FORÅRSAGTIG

Helleborus - julerose.
Nogle kalder dem også for påskeklokker, hvilket nok mere nærme sig den rette årstid for deres blomstring. Jeg har reddet en hel kasse fra "Brugsen", som desværre ikke er for god til at huske vanding af de planter de har stående på vejen.

Vintergækkerne har bredt sig rigtig mange steder i haven. De stammer fra en lille håndfuld vintergækker, som vores yngste søn medbragte fra et sted hvor der tidligere havde ligget en landejendom og nu var en yndet legeplads for gadens drenge. Når jeg tænker mig om, har jeg mange planter i haven, som jeg kan knytte til en person eller en bestemt begivenhed.  Det er nok ca. 40 år siden Jens Peter kom hjem med de første vintergækker.


Helleborus - "Red Lady"
En venlig nabo har foræret mig nogle få stykker. Siden har jeg delt dem og de står alle så fint. Om sommeren har denne sort rigtig flotte store skinnende finnede  blade