tirsdag den 15. januar 2013

December ude og inde


Vores dejlige ældste søn fyldte 50 år først i december. Mens vi festede begyndte det at sne og  vi havde den mest pragtfulde udsigt over marker og hegn

Der var lovet snestorm dagen efter, så vi var glade for at være kommet godt hjem i stedet for at overnatte på Sjælland. Det var bestemt rarest at være indendøre


 Men sneen varede ikke længe og snart var der grønt of frodigt igen - Lys på terassen varslede om at
julen nærmede sig

Jeg havde sat hyacinthløg i glas - som sædvanlig alt for sent, for de nåede ikke at folde sig ud til jul. Alligevel
ser de dekorative ud med de mange sprøde hvide rødder

 En dejlig julebuket vækker længsler efter sommerens roser. Bukettens roser var utroligt flotte i deres farvenuancer, som matchede de små Chrysantemum perfekt. Buketten holdt i 14 dage!!!


 Udenfor var der helt forårsagtigt. Det var nu vi skulle have haft sneen, men den kommer vel