Desværre er der alt for mange butikker og byggecentre - inklusive "hjem & fix", som får mange blomster og planter hjem - uden at tænke på at det kræver personale til at vande og passe planterne. Ofte står de pakket tæt sammen på en palle i brændende sol eller i regn og rusk. Efter kort tid er planterne lige til at køre i containeren. Det gør mig virkelig ondt. Når jeg ser sådanne "nødlidende" planter, byder jeg en slik for dem og tager dem med hjem til kærlig pleje.
Her er det en flok "Dronning Ingrid "pelargonier og store potter med Klokkeblomst som kan blomstre år efter år. Hvis jeg har held med dem, skal de afløse mine Ageratum "Blue Mink", som jeg plejer at så hvert år.
"Dronning Ingrid" Pelargoniern har fået fjernet alle gule blade
Allerede efter 10 dage kom der blomster
Her var der ikke andet at gøre end at klippe planterne helt i bund
14 dage senere
"Dronning Ingrid" og Campanula er reddet