søndag den 20. juni 2010

Hvorfor?
Den lille mand med den obskøne finger er en julegave fra mine børnebørn. Hvorfor jeg lige skulle have den, melder historien ikke noget om. Det gavtyveagtige ansigt minder mig ret meget om min afdøde far. Han kunne også finde på at "give finger" - men det var slet ikke opfundet på hans tid.
Terassebeplantning Bunddække
Balancen mellem urskov og bunddække kan godt blive lidt flydende. Men eet er sikkert: Ukrudt har ikke en chance
Bregner kommer hurtigt til at fylde en masse men hvor er de herligt friske at se på først på sommeren, lige når de har rullet sig ud. Løvefod er også en dejlig plante, de runde paraplyagtige blade er smukkest lige efter regn, når regndråberne glimter som diamanter. Plantens smukke gule skærmblomster er kønne sammen med mange sommerblomster.
Der er ikke plads til ret meget ukrudt i bunden af dette bed, som ligger oppe i udkanten af min lille "skov, som har to rækker træer og 2 rækker buske.
I skygge er hasselurt (Assarum Assareum) en flot bunddækkeplante, som både formerer sig ved såning og med udløbere. Jeg har planer om at etablere et bunddække under mine Rhododendronbuske oppe i skovkanten.