Rosen med de mange hundrede blomster, selvrensende og remonterende. Der er ingen anden rose, som er så taknemmelig. Man kan selv bestemme om den skal beskæres eller vokse "vildt".
Her omkring mine havetrapper beskærer jeg den. I år endog meget kraftigt. Rosen har kvitteret med massevis af blomster sommeren igennem. Når vinteren lader vente på sig, har jeg haft roser helt til jul. Rosen findes i flere farver. Denne pinkfarvede er dog min favorit, fordi den lidt svagere rosafarvede kan se lidt for "sødsuppeagtig" ud. Den mørkere røde har jeg ikke stiftet bekendtskab med endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar