Den lange dejlige periode med sol og manglende regn har både fordele og ulemper. Det er begrænset med ukrudt, snegle og plæneklipning. Til gengæld skal der rendes med vandkande mange gange, for det er ikke så få liter vand jeg har bragt ud. De tre regntønder var hurtigt tømte, så nu er de fyldt med "købevand" så vandet bliver tempereret til vanding i de "stegte" krukker.
Der er stadigvæk grønt og frodigt - selv græsplænen er mest grøn - dog med enkelte svedne pletter. Vi vander aldrig andet end krukker men i år har jeg været nødt til at vande udplantningsblomsterne. Det ville være for ærgerligt om arbejdet med at drive dem frem skulle være spildt. Indtil nu klarer de sig med en smule vanding.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar