mandag den 23. juni 2008

Jordbærtid

Der var engang et jordbær
Vi har ingen køkkenhave, kun et højbed med krydderurter og nogle krukker med tomater. I år ville jeg også sløjfe "ampeljordbærrene", men det var min gemal ked af, for amplerne hænger uden for vinduet til hans værksted. Jordbærrene sætter frugt hele sommeren - og Trine var akkurat stor nok til at snuppe de første modne bær ganske uden brug af hænder. Hun havde dog først spurgt om vi sprøjtede vores bær - og det gør vi selvfølgelig ikke .

Hvor kommer de fra?

Pludselig har vi fået masser af vilde jordbær, som jeg formoder vi har fået via en fugleklat. Der er mange planter, som gror vildt, så vildt at jeg allerede har rykket mange planter op. Enkelte får lov til at blive stående for børnebørnene elsker de små bær, som smager ganske vidunderlige.

Klatrerosen er på sit højeste lige nu
En skøn rubinrød klematis op ad skurets platingrå brædder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar