Viser opslag med etiketten Klematis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klematis. Vis alle opslag

fredag den 19. august 2016

MINE KLEMATIS - MEST MONTANA RUBENS


Klematis Montana Rubens også kaldet skovranke er nok den mest taknemmelige og rigtblomstrende klematis man kan plante i sin have. I løbet af ganske få år kan den dække et stort areal.


Jeg ville gerne have nogle klematis, som jeg kunne sætte i vaser inden sommerblomsterne kom frem. Derfor plantede jeg for 3 år siden i 2014 en Montana Rubens op ad brændeskurets væg. Jeg bruger altid grene fra den store troldhassel som støttegrene til 


Allerede i 2016 var den blevet stor og dækkede en god del af bræddevæggen. Den havde også lyst til at kravle ind i skuret.


De meget enkle sart rosa blomster med limefarvede støvdragere er slet ikke til at stå for.


Den gror så vildt, at jeg må beskære den lidt efter blomstringen.



Klematis viticella "Julia Correvon" lyser godt op med sine mørk pink blomster.  Blomsterne kan have både 4 og 6 kronblade. Den blomstrer næsten hele sommeren. man kan endda nå at klippe den ned efter den første store blomstring og så vil den blomstre igen 5-6 uger senere.



Desværre har jeg glemt navnet på denne storblomstrende Klematis som kan få blomster helt op til 20 cm i diameter. Et par år glemte den at blomstre, men i selskab med efeu og fodpose af Hosta blomstrer den igen.

        


Clematis Hagley Hybrid er den senest tilkomne. Den er plantet forskellige steder i haven.



søndag den 7. juni 2009

Kig fra terassen første weekend i juni

Ved eftermiddagskaffen fik jeg pludselig øje på at klematisplanten ved nedløbsrøret havde fået nogle få kæmpestore blomster. Normalt får den massevis af blomster, men de er til gengæld meget mindre. Disse her måler mere end 20 cm i diameter og jeg undrer mig over, hvad der har fået dem til at "skifte" størrelse i år.
Nu hvor Rhododendronbuskene synger på sidste vers, selvom de stadigvæk er flittigt besøgt af nogle kæmpestore bier, som jeg ikke en gang tror er bier, men gedehamse, er det porcelænsblomsternes tur til at blomstre. Selvom de er ganske små sarte blomster, er det mængden af dem, der giver sarte lyserøde svævende skyer forskellige steder i haven.
Den ene blomstrende vækst afløser den anden. Snart bliver det rosernes tur, derefter hortensia og de såede tagetes. Sidst af de blomstrende planter kommer gladioler, dahlier, sommerfuglebusk og høstanemonen. Men forinden kan jeg glæde mig til at se de syriske roser blomstre. Jeg har omplantet en busk, som faktisk ligner katost, så nu er jeg spændt på om den kan blomstre i år.