Min rødgrenede Kornel ( Cornus Elegantissima) med de fine hvidbrogede blade bliver alt for voldsom, når jeg ikke beskærer den. Nogle år kan jeg nøjes med at fjerne halvdelen af alle de gamle grene, som med tiden ikke er helt røde mere. Andre år går jeg mere radikalt til værks og klipper alt ned til 20 cm. Det gjorde jeg sidste år og i løbet af sommeren groede busken fint til igen.
2009 ser busken sådan ud. Til jul kan jeg igen klippe nogle af de flotte højrøde nye grene
Læg mærke til det sorte plankeværk, som danner baggrund for vores genbos have fra den næste vej. Vore naboer spørger om vi ikke er kede af plankeværket. Men det er vi ikke, for alternativet er et kig på et sammensurium af skure og kaninbure, trampoliner og alskens kulørt plasticlegetøj. Så jeg foretrækker det sorte plankeværk, når der nu ikke er nogen hæk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar