torsdag den 3. juli 2008

julihave - tørresnor

Astrid Lindgren
Denne rose er i blomst lige indtil frosten kommer. I år er den omtrent ½ meter lavere end den plejer at være, og det må tilskrives sommerens tørke. Til gengæld er det ikke gået ud over blomstringen og det smukke blanke løv

2 engletrompeter (Daturum) midt i bålbedet og de må have været i jorden, for jeg har ikke sået nogen i år. Sidste år hev jeg dem op da de var blevet alt for store i en krukke.

- i Sigfred Pedersens vise "Tørresnoren" var der vist mere poesi i de klædningsstykker der var at skue på snoren - men en gang hvidvask er hvad min tørresnor kunne byde på i dag.

Jeg kunne ikke undvære min tørresnor oppe på græsplænen - og lidt af vejen for det almindelige udkik over haven. Vi har altid haft tørresnor på denne måde, fordi den er meget mere anvendelig end et paraplystativ især når der skal tørres sejl og andet stort. I dag havde jeg endda haft pillet snoren ned og givet den en omgang vask, fordi den var blevet noget grøn og ville smitte af på tøjet. Nu er den parat til mange kurvefulde vasketøj igen. Her i aften har jeg hængt sort tøj op, som får lov til at hænge natten over uden at blive bleget af solen. Men jeg hørte lige i TV-avisen at solen står op kl. 4.23. Men mon ikke det går?

1 kommentar:

  1. Nydelig have du har Ingeborg.
    Hilsen Severino

    SvarSlet