mandag den 19. juni 2006

Taksbuskene har været hos frisøren

Før saksen - og efter saksen Jeg har lært at bruge saks, sav og ørnenæb og en almindelig køkkensaks, som jeg klipper mine taksbuske med. Sommerklipningen skal holde buske og træer ned på et acceptabelt niveau, for inden man får set sig om, er det hele blevet alt for stort og ofte også grimt. Jeg glemte at fotografere kristtjørnen, som vi for 2 år siden klippede ca 2 meter af toppen og grenene tæt inde ved stammen. Peter troede ikke at det nogensinde blev til træ igen. Men det blev der. Der kommer et billede i morgen. Det kan godt være at taksbuskene med min klipning er mere sjældne end kønne, men nu er det 3. år de bliver klippet på denne måde og det bliver da bedre for hver gang. Sidste år "fremavlede" jeg et par ekstra grene for at give buskene en symetrisk vækst. Det tager 1½ time at klippe hver busk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar