tirsdag den 15. januar 2013

December ude og inde


Vores dejlige ældste søn fyldte 50 år først i december. Mens vi festede begyndte det at sne og  vi havde den mest pragtfulde udsigt over marker og hegn

Der var lovet snestorm dagen efter, så vi var glade for at være kommet godt hjem i stedet for at overnatte på Sjælland. Det var bestemt rarest at være indendøre


 Men sneen varede ikke længe og snart var der grønt of frodigt igen - Lys på terassen varslede om at
julen nærmede sig

Jeg havde sat hyacinthløg i glas - som sædvanlig alt for sent, for de nåede ikke at folde sig ud til jul. Alligevel
ser de dekorative ud med de mange sprøde hvide rødder

 En dejlig julebuket vækker længsler efter sommerens roser. Bukettens roser var utroligt flotte i deres farvenuancer, som matchede de små Chrysantemum perfekt. Buketten holdt i 14 dage!!!


 Udenfor var der helt forårsagtigt. Det var nu vi skulle have haft sneen, men den kommer vel

En grøn november

 Novembervejr uden frost fik mig til at spurte til planteskolen og købe et hjertetræ, som skal plantes omtrent der hvor vi fjernede grantræet. Jeg satte en krukke ovenpå stubben og så kan det være jeg finder på noget andet dekorativt når foråret kommer. Rundt omkring ved de små pinde er der sat tulipanløg. Så kan jeg glæde mig til dem. Mine fødselsdagsroser "Look good, feel better" gemmer sig under granafdækningen.

 Der ser rigtig hyggeligt ud på terassen, hvor bordet som altid er pyntet med mange forskellige ting. Havemøblerne er rene og parate til en ny havesæson. Det er træls at gøre møblerne rene om efteråret, men desto rarere at se på hele vinteren - og slippe for arbejdet om foråret

 Der var en hel del træ fra grantræet. Det ligger under en presenning på havebænkens plads. Næste forår kan det kløves og kommes i brændeskuret. Lige nu er der fyldt op med pejsetræ i skuret.

 De store hortensia Ayesha har jeg plantet ud i bedene. De blev alt for voldsomme. De resterende lyserøde hortensiaer er dækket af med gran - det har vi jo rigeligt af i år.

Terassens søjler er flankeret af to sukkertopgraner, som skal plantes ud, hvis de overlever vinteren.