mandag den 28. september 2009

Nu er det uundgåeligt - EFTERÅR

Efteråret er ved at indhente os, selvom mange blomster prøver på at narre os og sig selv ved at lægge an til en ny blomstring. Kristtornen står med så mange bær som aldrig før. I det hele taget håber jeg ikke at den gamle tro på at mange bær giver en streng vinter, holder stik.
Hortensiaen blomster 2. gang. Bladene på græsplænen fortæller en anden historie - efteråret har indfundet sig
Enkelte lavendler er i blomst - mens hostaen er ved at gulne og takke af
Vinter kom an! Haven er klargjort til dens komme - i hvert tilfælde de grønne arealer
Vinterhygge med ild i pejsen er nu heller ikke at foragte!
Her kan jeg holde varmen. De to jasminbuske skal graves op og erstattes af et par buske, som ikke vokser så "vildt". Det er et sejt job og jeg tager et bette nøk hver dag. Men op skal de

onsdag den 23. september 2009

Efteråret sniger sig ind på os

Det gamle Filippa æbletræ bærer sine frugter alleryderst på tynde grene, så det er md plukke æblerne før de bliver til nedfaldsfrugt. De smager pragtfuldt, men plejer at skulle ligge ca. 14 dage for at være fuldmodne. De skal plukkes en af de næste dage.
Efteråret sniger sig ganske stille ind på os, men jeg er heldigvis også til indendørs vintersyslerier
Hortensiaer kan tørres flotte, men det gælder om at tage dem ind når de er tilpas sejge eller en smule læderagtige i blomsterne
Lobularia maritima er så venlig at komme i blomst 2. gang i løbet af sæsonen
Jeg fik ikke meget ud af mine gladiolus, men dels var de købt sent fordi de var på tilbud og så glemte jeg faktisk også at få dem lagt - det blev de først i juli måned.
Perlebusken er ved at være i fuld blomst
Nicotiane planterne synger på sidste vers. Her er en glad blomst
Jeg kan lide blomsternes regelmæssighed og især deres sarte farve
Den enkelte rose midt i Rhododendronbusken lyser gevaldigt op midt i alt det grønne
Æblehøst - klar til at blive til dejlig æblemos i microovnen og resterne fra klargøringen af hortensiaer til tørring

tirsdag den 15. september 2009

Lige 50 meter græskant mere

I dag blev de sidste 50 meter græskant kantstukket og renset op for efeu, som var klatret over i græsplænen. Jeg ville gerne være færdig, så det blev mørkt inden jeg havde pakket redskaberne væk. Nu vil jeg holde fri for havearbejde et par dage og bare nyde livet på terassen.
Så fint blev der langs den indskudte hæk, som skærmer for brændeskuret og tørrepladsen. Der bliver renset godt op i 20 cm bredde mellem bunddække og græsplæne
Først hakker jeg af med spaden - efter en snor. På knæ renser jeg op ved at tage græsset med min fine nye minirive - et hak i græstørven med riven, løfte den op , ryste jorden af - og klar til næste græstørv.
Lige i øjeblikket bruger jeg eengangshandsker, som giver god kontakt med smårødder som skal hives op. Men der går et par handsker til hver gang jeg holder pause. De er stærke og holder længere end jeg regnede med, men de er umulige at få på igen når de er våde indeni. Så pyt, 35 kr for 100 stk. handsker er godt givet ud.

mandag den 14. september 2009

Havearbejde er også meditation

En harpiksdråbe udsat for Photofiltre
En lang og træls græskant omkring det store grantræ. I løbet af sommeren kunne jeg ikke beslutte mig til om kanten skulle trimmes, eller vokse vild. Hortensiabuske og Akelejer havde bredt sig ud over kanten og det så egentlig ganske naturligt ud indtil jeg for et par dage siden var nødt til at klippe hortensiabuskene voldsomt tilbage, fordi de havde så tunge blomsterhoveder at det hele hang ud over græsplænen.
Det skal jo bare overståes - og så kan jeg lade tankerne flyve imens.
Grantræet (Picea Pungens Glauca) er ca. 45 år gammelt. Vi købte det som et af de første træer til haven på i Gram ved Skanderborg, hvor vi byggede vores første hus i 1966. I 1973 flyttede vi og tog grantræet med og siden er det vokset til enorme dimensioner. I år har jeg for første gang overvejet at fælde det, men det vil totalt forandre klimaet for de rhododendron og andre buske, som gror under træet.
De nederste grene er allerede savet af for nogle år siden. Træets stamme måler 150 cm i omkreds forneden. Jeg kan lige nå omkring det.
Et blik til brændeskuret fortæller at der snart ville være plads til brænde fra det store træ, selvom det skal ligge et år - og ikke har nogen stor brændværdi.
Træet har nogle underlige vorter over det hele. Min medfødte nysgerrighed fik mig til at prikke hul på en af vorterne, som er fulde af harpiks
Grantræet har enorme kogler, som hver vejer over 1 kg

søndag den 13. september 2009

13. september HAVENS DAG

Den 2. søndag i september er det HAVENS DAG og selvfølgelig er der tilbud på alskens planter og andet havehalløj i plantecentrene.
Jeg havde bestemt mig for at ville købe nogle varianter af Heuchera (Alrunerod) fordi jeg er så glad for de mørkerøde eksemplarer jeg har mange steder i haven. De danner et fint bunddække og er vinterhårdføre.
En flot limefarvet Heuchera som vil lyse op i ethvert bed.
En kødædende plante SARRACENIA.
Med sin specielle duft nede fra de lange tragte lokker den fluer og insekter ned i bunden, hvorefter den klapper låget ned over de arme væsner. Den lange tragt er desuden forsynet med modhager, så det der er kommet ned i bunden ikke slipper derfra igen. Vi har i et par dage haft mange bananfluer svirrende i køkkenet og de er svære at udrydde. Nu sætter jeg min lid til planten og der er da også allerede adskillige låg, som er klappet i.
Mine tre Koalabjørne, som er i hvileposition hele livet igennem har navnene Jim, Johnny og Jonas efter en gammel slager. Det her er Jonas, som er enehersker i stenbedet.
Jim og Johnny tilbringer tiden omkring vandspejlet under Hortensiabusken
De første spiselige æbler er drattet ned de sidste par dage.
Solvognen er demonteret, der er kørt pejsebrænde ned på terassen og de første lyngplanter varsler efterårets komme - ikke endnu forhåbentlig
Det så ud til regn, som ikke blev til noget, så nu er rundellens græskanter klaret.
Indenfor i rundellen

lørdag den 12. september 2009

Kantstikning - septemberhave

Blåkvast Ageratum Blue Mink - uovertruffen dejlig i lang tid
Caryopteris clandonensis Worcester Gold. Blåskæg
En dejlig busk, som skal stå lidt lunt. Jeg havde fået fortalt at den havde svært ved at klare sig i det danske klima. Men nu er den efter 3 år blevet så stor at jeg er nødt til at plante den om. Den blomstrer fra midt i september og i ca. 4 uger. Ellers er den bare køn at kigge på.
Det er mange meter kant der skal stikkes af før jeg er færdig men det er først henne om hjørnet.
Min "knæleskammel", som er hjemmegjort, fordi butikken havde udsolgt, er en god hjælp til en ældre gartnerkvinde, for der skal mange knæbøjninger til dette arbejde.
Morgendagens arbejde er forberedt. Når jeg husker at nippe de visne tageteshoveder af, vil de blomstre helt frem til frosten. Plantet sammen med de spanske margaritter (Osteoporum) har de været helt fri for snegleangreb i år.
Ganske enkle blomster, som børn tegner dem - hvor er de smukke.
Der er virkelig blevet tæt overalt, så der skal tyndes ud mange steder når jeg kan se den enkelte plante om et par måneder.
Højbed, regnvandstønder, og mit hjemmelavede plantebord.
En lille bitte smule vandspejl i den genanvendte skorstensafdækning.
Der er 3 planter tilbage af de Anisisop jeg såede i foråret. Straks første nat de var plantet ud, åd dræbersneglene alle med undtagelse af 3 planter, som jeg nåede at redde. Den ene er stor og i blomst, men de andre to planter er der. Jeg synes at det er en flot staude, så der skal sås nye næste år.
Anisisop (Staude)
Naboernes katte WC er nu plantet til - før havde jeg lagt kristtornblade der, men det var nu ikke videre kønt.