torsdag den 20. marts 2008

Ingen æg i æbletræet

Bare rolig - der er ingen påskeæg gemt
Hier sind die Ostereier nicht :-)

Heute am Tage vor dem erwarteten Oster-Schneesturm hat Sohn Jens uns noch den Apfelbaum beschnitten. Vielleicht ein bisschen spät, aber da wir sowieso nicht immer alle Äpfel gebrauchen können, macht es nichts, wenn es ein paar weniger werden. Danke Jens - Du bist ein toller Kletterer.

I dag, dagen før den ventede påske snestorm har vores søn Jens beskåret vores æbletræ. Måske er det en smule for sent, men fordi der altid er rigeligt med æbler, gør det ikke noget med en mindre høst.

Du er da en imponerende god klatrer - med sav og rive - tak Jens.

lørdag den 15. marts 2008

Mere arbejde med beskæring

Havevejr i en forandret baghave
Efter at jeg har klippet den skærmende hæk af fjeldribes totalt ned, er der blevet plads til nogle hortensia og weigela foran. Nu mangler her kun lidt oprydning i buskettet og mon ikke det snart bliver vejr til at stikke græskanter af?
Hypericon klippes helt ned hvert forår
Jeg kan næsten ikke nænne det, for Hypericon hidcote er i milde vintre næsten stedsegrøn og skyder nye skud meget tidligt. Men væksten bliver langt smukkere, når den klippes ned hvert år og får lov til at skyde lange fine skud helt fra bunden. Der dufter herligt af citron når der klippes.

Cornus Alba Elegantissima

Denne smukke cornel med hvidbrogede blade og røde grene lyser dejligt op med sine elegante lette hvide blade. Væksten er ganske formidabel, så den råber også på saksen hvert eneste år. Jeg burde ikke skære den totalt ned, men lade de yngste skud stå. Men pludselig var der ikke ret meget stil over planten længere, så nu er der kun stubbene tilbage. Den skal nok komme op igen og sende meterlange skud i løbet af sommeren.

fredag den 14. marts 2008

Kirsebærgrene

Sarte balletskørter
Da jeg var så heldig at få et Prunus Kazan træ forærende klippede jeg nogle grene af stammen, fordi jeg helst vil have et stammet træ og ikke et med flere stammer. Grenene har stået indenfor i 8 dage og i dag var de sprunget ud. Det var en overraskelse at se flere blomsterhoveder titte ud af den samme knop. Det bliver flot, når træet om nogle år er faldet til og springer ud med mange blomster.
Jeg tror aldrig at jeg havde købt et japansk kirsebærtræ, på en måde synes jeg at de er lidt "poppede", men en foræring siger jeg ikke nej-tak til. Der er jo også lidt sport i at få et fra planteskolen "dødsdømt" træ til at blive pænt. Lige nu nyder jeg så grenene indenfor.
Det blev heller ikke havevejr i dag........ men så kan man da altid gøre lidt rent, for forårssolen er afslørende.

mandag den 10. marts 2008

Tindrende klart vejr i dag

Et kig ud til det spæde forår
Vejret bestemmer og i dag var det til 5 timers havearbejde. Jeg er ikke helt færdig med bedet mod kratskoven og det er jo det bedste vejr til at plante og flytte buske og stauder. Der er jo blevet ret bart omkring havens øverste del men nu har jeg flyttet lidt rundt på 3 Weigela, 7 Hortensia Annabelle og 5 almindelige Hortensia Macrophylla. I Flensborg havde jeg købt 2 klatreroser New Dawn. Dem har jeg ikke haft meget held med tidligere, men til 1,99 Euro stykket er de et nyt forsøg værd.
Plænen er fuld af mos og jeg overvejer en omgang jernvitriol snarest. Men det er jo bare så grimt med en sort græsplæne i lang tid. Måske skulle jeg tage plænen i flere etaper.
Der er udsigt til regn de næste dage, så det bliver nok kun udsigt til haven og de flotte forårsblomster på terassebordet fra mit vindue i spisestuen.

onsdag den 5. marts 2008

Kompostkværnens travle dag

Forår på terassebordet

Juleroser og perlehyacinther

Kompostkværnen har haft travlt i dag

Hjørnet ved bænken blev kun studset en ½ meter ind på stammerne En foryngelse af et gammelt busket er nødvendigt
Haven før nedklipningen af buskettet. Det bliver spændende at se, hvordan der ser ud til efteråret.

mandag den 3. marts 2008

Vente på havevejr

Det regner og sner
Sidste uges fine havevejr er afløst af regn, slud og ikke mindst blæst - for ikke at skrive storm.
Det har undret os at vore bær på cotoneasteren har fået lov til at blive hængende indtil nu. Men det varer sikkert ikke længe, før en flok silkehaler arriverer og gør kål på dem. Silkehalerne dukker op i en større flok hvert år. De fouragerer et par dage, og så er de væk. Iøvrigt er der langt mellem fuglefløjtene endnu, selvom musvitterne havde travlt de dage solen skinnede. Mens jeg venter gør jeg mine så-kasser klar til at modtage de frø, som skal sås indendøre .